Danskernes køb af øl og sodavand på dåse syd for grænsen vil falde markant, når Tyskland formentlig allerede fra nytår indfører pant på dåser. Det vurderer skatteminister Svend Erik Hovmand (V) i et svar til den radikale skatteordfører, Anders Samuelsen. Panten vil ikke mindst ramme det organiserede salg af 'sorte' Colaer, som i følge skatteministeren i en vis udstrækning stammer fra indkøb i tyske grænseforretninger. Det skyldes, at man kun vil kunne få den tyske pant tilbage i de tyske dåseautomater. 'Besværligt og generende' »Det vil være besværligt og generende at opbevare store mængder tomme dåser indtil næste tur til Tyskland. Her skal man måske først stå i kø for derefter at putte dåserne i automaten enkeltvis. Indførslerne til venner og bekendte eller endog sort salg vil nærmest blive umuliggjort, hvis fritidssmuglerne også skal holde regnskab med panten«, siger Svend Erik Hovmand. Den tyske dåsepant, der bliver på 1,85 kr. for almindelige 33-cl's dåser, vil forstærke den i forvejen vigende lyst til at købe dåseøl i Tyskland, mener skatteministeren. Dåsepant reducerer grænsehandel til 25 mio. liter Han henviser til, at indførelsen af dåseøl i Danmark og en ensidig prisstigning på øl i Tyskland sidste år på ca. ti kr. pr. kasse alene forventes at bringe danskernes grænsehandel med øl syd for grænsen ned på ca. 80 mio. liter til næste år mod 100 mio. liter i 2000. Den tyske dåsepant vil yderligere reducere grænsehandlen med 25 mio. liter til i alt 55 mio. liter, mener skatteministeren. Det er næste en halvering i forhold til rekordåret 2000. Når det gælder sodavand, steg grænsehandlen fortsat sidste år til anslået 45 mio. liter. Det tal regner Svend Erik Hovmand med vil komme ned på 25 mio. liter. Heraf kommer de 10 mio. liter fra den tyske dåsepant. Resten skyldes skærpet kontrol, nedsat dansk afgift fra 1. oktober 2003 og introduktionen af dåser i år. Markant nedgang for danskernes grænsehandel Skatteministeren understreger, at det stadig er et spørgsmål om, hvorvidt tyskerne kan nå at få etableret pantsystemet fra 1. januar. »Men der er ikke tvivl om, at den tyske dåsepant, når den kommer, vil betyde en markant nedgang i danskernes grænsehandel med øl. Især for dem, der køber store mængder ad gangen«, siger Hovmand. Indførelsen af den tyske dåsepant er blevet forsinket af det tyske valg i efteråret, men er blevet bekræftet af den nye socialdemokratiske/Grønne regering.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.