Den forventede stigning i ledigheden til næste år vil være kortvarig og rokker ikke ved regeringens løfter om skattelettelser fra 1. januar 2004. Det slår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fast. Det sker, selv om regeringen i den nærmeste fremtid vil fremlægge en ny økonomisk redegørelse, der viser, at ledigheden for første gang i otte år vil stige i 2003 - skønsmæssigt med 13.000 personer, i forhold til hvad regeringen forventede, da den fremlagde sit finanslovforslag i slutningen af august. 'Rokker ikke ved regeringens løfte' »Stigningen i ledigheden er både beklagelig og ærgerlig. Men det rokker ikke noget ved regeringens løfte om skattelettelser fra 2004«, siger beskæftigelsesministeren. Regeringen har hidtil fastholdt, at en forudsætning for de kommende skattelettelser er, at beskæftigelsen stiger med 85.000 personer frem til 2010, og at stigningstakten i de offentlige udgifter kan holdes på 0,5 pct. om året. Beskæftigelsesminister: Ingen dramatik Stigende ledighed vil i sig selv gøre det vanskeligere at nå begge mål. Alligevel ryster Claus Hjort Frederiksen ikke på hånden. »Stigningen i ledigheden er på ingen måde dramatisk. Det er de svage internationale konjunkturer, der nu begynder at kaste deres skygge over os. Men det er vores forventning - helt i tråd med OECD - at der vil ske en vending allerede i løbet af 2003«, siger beskæftigelsesministeren. Vismand er enig med minister Tidligere overvismand og professor i økonomi Claus Vastrup er enig i, at der ikke er tale om en dramatisk udvikling. »Det interessante er, at der er sket en vending efter otte år med uafbrudt faldende ledighed. Men en stigning i ledigheden på 13.000 personer er ikke stærkt foruroligende«, siger han. De nye tal gør det dog ikke lettere for regeringen at nå sine egne økonomiske mål, understreger Claus Vastrup. Vil ikke nå mål for fald i ledighed »Regeringens mål om 85.000 flere i beskæftigelse bygger bl.a. på et fald i ledigheden på 20.000 personer. Den nye prognose for ledigheden gør det altså ikke mere sandsynligt, at den vil nå målet. I hvert fald ikke på kort sigt. Desuden betyder højere ledighed færre skatteindtægter og flere offentlige udgifter. Det betyder i sig selv mindre afdrag på statsgælden«, siger Claus Vastrup. Chefanalytiker i Dansk Bank Steen Bocian ser ikke umiddelbart den stigende ledighed som et problem i forhold til eventuelle skattelettelser. Tværtimod. »Skattelettelser vil jo helt klassisk sætte mere gang i hjulene og dermed få ledigheden til at falde igen. Desuden vil det mindske risikoen for en overophedning af økonomien, hvis skatten falder i en situation, hvor presset på arbejdsmarkedet er vigende«, siger han. 140.-160.000 ledige Danske Bank kommer selv med en ny økonomisk prognose i den kommende uge. Den vil også vise stigende ledighed i 2003. Dog ikke så meget, som regeringen forventer. »Tallene er ikke dramatiske, og vi forventer, at det vender allerede til næste år. Men vi skal nok vænne os til et nyt billede, hvor ledigheden vil svinge stabilt mellem 140.000 og 160.000 personer på årsbasis efter mange år med uafbrudt fald«, siger Steen Bocian. Finansministeriet beroliger I Finansministeriet tager man også de stigende ledighedstal med sindsro. »Det er klart, at der vil komme færre penge i de offentlig kasser de næste år. Men der er tale om forholdsvis små beløb, der ikke i sig selv vil rykke ved 2010-perspektivet. Fordi der forsvinder et par milliarder, kan man ikke konkludere, at det bliver sværere at finde plads til skattelettelser«, siger afdelingschef Per Callesen. Akademikere og it-medarbejdere Både han og beskæftigelsesministeren peger på, at stigningen i ledigheden især rammer nyuddannede akademikere og it-medarbejdere. »Det er jo ikke ligefrem arbejdsformidlingernes kernekunder. Til gengæld er det lige dér, at den nye reform 'Flere i arbejde' giver muligheder for at, at der kan komme nye aktører på banen, som f.eks. netop vil specialisere sig i formidling af arbejde til akademikere«, siger Claus Hjort Frederiksen.