Insulinkoncernen Novo Nordisk beskyldes af danske græsrødder for at misbruge sin markedsdominans i ulande til at stoppe produktionen af billig svineinsulin til fordel for Novos mere avancerede og dyrere insulintyper. Kritikken kommer fra organisationerne Attac og Noah, der dermed anklager Novo for at fratage fattige sukkersygepatienter adgangen til insulin, der for mange diabetikere er livsnødvendig. »Animalsk insulin koster en tredjedel af de nyeste præparater. For en fattig inder udgør udgiften til den billigste insulin cirka 20 procent af, hvad han tjener på et år. Med de dyre præparater vil udgiften være 55-88 procent af årsindkomsten. Det kan få katastrofale følger for de fattigste, hvis den animalske insulin trækkes ud af markedet«, siger Bo Normander, genteknologisk medarbejder hos Noah, der skriver om emnet i det nye nummer af tidsskriftet Global Økologi. Frygter udfasning Bo Normander frygter, at Novo vil bruge sin nylige overtagelse af den brasilianske virksomhed Biobras til at udfase fremstillingen af kvæg- og svineinsulin. Biobras er i dag en af verdens største producenter af animalsk insulin. Samme bekymring rejser det indiske internetmagasin Hindu Business Line. Magasinet skriver desuden, at udbuddet af animalsk insulin på det indiske marked allerede er faldet dramatisk. Novo afviser Novo Nordisk afviser kritikken og understreger, at koncernen ingen planer har om at droppe produktionen af den billige animalske insulin - hverken i Indien, Brasilien eller i andre lande - så længe patienter har behov for det. Desuden har Novo i dag et lager af animalsk insulin til de næste ti år. »Det er korrekt, at salget af animalsk insulin er faldet markant på verdensplan. Det skyldes, at patienter i den industrialiserede verden foretrækker nye og mere avancerede præparater«, siger Kåre Schultz, koncerndirektør med ansvar for Novos globale produktion, salg og markedsføring. »Men beskyldningen, om at vi skulle udfase den animalske insulin på markeder, hvor folk fortsat efterspørger det, er faktuelt forkert, ja, det rene vrøvl. Det kommer heller ikke til at ske på Biobras, så længe der er en efterspørgsel«, siger han. Diabetikere i u-lande Ifølge FN vil 70 procent af verdens 300 millioner diabetikere i 2025 bo i den tredje verden, hvor fattige må vælge mellem mad og medicin. »I langt de fleste lande er staten dog med til at finansiere udgifterne. Indien er et særtilfælde, hvor sundhedssystemet er exceptionelt dårligt. I stedet for at skyde på os, burde Attac og Noah kritisere den indiske regering, der åbenbart har råd til atomraketter, men ikke insulin til sine borgere«, siger Kåre Schultz.