Op mod fire millioner kroner brugte Post Danmark efter nytår på at skifte postkasser ud eller repararere dem efter nytårshærværk, men det evigt tilbagevendende problem med massevis af spængte postkasser hvert nytår ser ud til at være løst. En postmedarbejder fra Esbjerg har opfundet en sikring, som Post Danmark håber vil redde et større antal postkasser i de kommende nytår. Kort fortalt spærrer sikringen postkassen, så der ikke kan smides fyrværkeri i, mens almindelige flade breve stadig kan glide ned i postkassen. Montør David Kodal, der sendte sit forslag til Post Danmarks forslagskasse i begyndelsen af i år, er blevet belønnet med 5.000 kroner for sin idé. Kodals sikring kan for 1.000 kroner umiddelbart monteres på alle nye postkasser, mens en del ældre postkasser forsat vil blive spærret fuldstændig eller pillet helt ned i dagene omkring nytår. Et stigende problem Nytårshærværket mod postkasser er et stadig stigende problem for Post Danmark. I forbindelse med det seneste årsskifte blev mere end 500 postkasser ødelagt, hvilket svarer til hver tyvende postkasse i Danmark. Et ukendt antal breve i de ødelagte postkasser når selvsagt aldrig frem til modtageren. En ny postkasse koster omkring 6.800 kroner, så Kodals sikring til 1.000 kroner kan blive en ganske god forretning for Postdanmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Senatet
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce