En ny forening for de landmænd, der ikke er tilfredse med fusionen mellem Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne, er snart en realitet. Håbet er, at den ny forening vil kunne tiltrække 1.000 medlemmer det første kvartal. Planerne om den ny forening er resultatet af et møde mellem fusionsmodstanderne i aftes, skriver Landsbladet. 25.000 potentielle medlemmer Foreningen, der endnu ikke er blevet navngivet, holder stiftende generalforsamling 25. januar. Den vil især henvende sig til landmænd med mindre landbrug. Der findes cirka 25.000 deltidslandmænd i landet. Det er blandt dem, foreningen skal finde sine medlemmer. Morten Korch-landbrug »Vi vil danne en forening for alle, der ønsker et levende liv på landet. Vi vil stille spørgsmålet: Hvordan kan det være, at nogen af os kan leve af det, og have det godt med dét, som de andre kalder Morten Korch-landbrug««, siger Egon Kjær Sørensen, tidligere formand for Østjysk Familielandbrug og nyudnævnt talsmand for den kommende forening til Landsbladet. Den nye forening bliver udelukkende politisk - rådgivningen må medlemmerne selv finde. Formand tager planerne med sindsro Den nuværende formand for Dansk Familielandbrug, Peder Thomsen, der til januar overtager viceformandsposten i den fusionerede organisation, Dansk Landbrug, tager planerne om den kommende forening for deltidslandmændene med sindsro. Han mener ikke, at deltidslandmændene behøver at frygte, at deres interesser ikke bliver hørt i den nye og større organisation. »Landboforeningerne har flere deltidslandmænd, end vi har. Hvorfor skulle de være der, hvis de kom i klemme. Når Dansk Familielandbrug går sammen med Landboforeningerne, vil vi stadig varetage de små og mellemstore landbrugs interesser. Dermed er vi garant for, at deltidslandmændenes interesser fortsat blive varetaget«, siger han til ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.