Mangler huset en funklende ny emhætte med rigtigt sug? For bare fem år siden havde det betydet en svedig tur i butikkernes mennesketummel eller endeløs fedten rundt i tilbudsavisernes glitrende papir. Alt det besvær for bare et stykke isenkram - det burde være nemmere. Og med lidt museklikkeri rundt på hjemmesider er der muligheder for at vende indkøbshelvedet på hovedet. Lade de andre gøre arbejdet. - Omend man stadig skal se sig for ligesom ude i den virkelige verden. Gror langsomt frem En anderledes måde at købe ind på - via nettet - er ved at gro langsomt frem. Det er internettjenester, der formidler dit ønske om at købe en bestemt vare eller tjenesteydelse til mange leverandører - hvorefter det er op til leverandørerne at fortælle dig, hvad de har at byde på. »Det er en form for e-handel, vi kommer til at se meget mere af i fremtiden«, siger Hans Henrik Agger, direktør i Foreningen for Dansk InternetHandel (FDIH). Mellem virksomheder har de omvendte indkøb eller auktioner via internettet været brugt de sidste par år - både på de store amerikanske elektroniske markedspladser og på danske e-markedsplads Gatetrade, der også driver Den Offentlige Indkøbsportal (DOIP), hvor myndighederne gennemfører elektroniske indkøb. Den måde at handle på bevæger sig nu stille ud til almindelige mennesker. Foreløbig er der kun få omvendte salgstjenester rettet mod private, men et eksempel er 'Peters Pris'. Hjemmesiden giver mulighed for, at man som privatperson kan prutte om prisen på hårde hvidevarer med mange forhandlere. Princippet er: 'Jeg vil gerne have den og den tørretumbler. Den står normalt til 10.000 kroner, men jeg vil nu kun betale 8.000 kroner - til gengæld henter jeg selv. Er der nogen leverandører, der er interesseret i dén handel?'. Gratis ved køb For butikkerne er det gratis at få bud via Peters Pris, private betaler 50 kroner for at deltage i den omvendte auktion - hvis man vel at mærke får et tilbud, der matcher ens krav, men man vælger ikke at bruge det. Vil ingen sælge til den pris, man foreslår, så er turen ganske gratis. Og køber man som aftalt, bliver de 50 kroner trukket fra den pris, man betaler ude i butikken. Dermed bliver det gratis, hvis forbrugeren udnytter tjenesten til at gennemføre et køb »De 50 kroner er en måde at sortere de useriøse bud fra - og vise, at vi er et seriøst netsted«, siger Peter Andreas Dam, én af stifterne af tjenesten. Peters Pris besøges af 100.000 netgæster hvert år. Hvor mange bud og hvor mange afsluttede handler, den trafik medfører, er at betragte som en forretningshemmelighed. »Lad os bare sige, at vi er glade. Det går godt - og fremad«, siger Peter Andreas Dam. Nettjenester scanner markedet Andre eksempler på nettjenester, der scanner markedet for forbrugerne, findes på internetportalen Alt om København - aok.dk. Her kan den, der skal arrangere 30-års fødselsdag, bryllup eller firmafest via tjenesten 'Festarrangøren' forhøre sig hos et større antal selskabslokaler og restauranter på én gang: Hvem kan huse 50 personer den 12. marts og lade os selv have drikkevarer med? - hvorefter de relevante svar skulle dumpe ind via e-mail, uden at man behøver at få rødglødende ører af at ringe til de forskellige muligheder. En lignende tjeneste tjekker hoteludvalget. Aok.dk står også bag en onlinetjeneste, der booker restauranter. Også den gør scanningarbejdet for forbrugeren. 'Vi vil gerne spise klokken tyve i aften et sted, der har plads til fire gæster mere'. Systemet foreslår mulighederne, man klikker ja tak, hvis man bider på - hvorefter reservationen er røget ind restaurantens elektroniske gæstebog. Giver overblik over valgmulighederne »For kunderne giver det overblik og valgmuligheder. For restauranten giver det færre telefonsamtaler om reservationer, mens tjenerne er midt i at betjene andre kunder«, siger chefredaktør på aok.dk, Svend Rasmussen. For brugerne er det gratis at bruge aok.dk's tilbud. Hoteller, restauranter og selskabslokaler betaler et årligt gebyr for at få kunder henvist denne vej. De omvendte salgstjenester er en fiffig brug af nettets mulighed for at formidle informationer. Alligevel har de ikke bredt sig særligt - endnu, i hvert fald. Svend Rasmussen mener, at det skyldes, at mennesker skifter vaner - også indkøbsvaner - langsommere, end teknologien udvikler sig. »Det skal stå lysende klart for folk, hvordan et stykke teknologi kan spare tid eller på anden måde gøre livet nemmere, før den brede del af befolkningen tager mulighederne til sig. Derfor tager det tid«.