Det lykkedes for den bornholmske befolkning at presse Folketinget til at bevare natfærgen til Sjælland, som ellers var dømt til døden af et stort flertal i Folketinget. På et møde torsdag ændrede den såkaldte følgegruppe aftalen, så natfærgen fortsat skal sejle i begge retninger - men nu til og fra Køge og ikke som tidligere København. Trafikminister: En politisk beslutning Trafikminister Flemming Hansen (K) siger, at politikerne har lyttet til bornholmerne. Han kalder ændringerne en 'politisk beslutning', som ikke er begrundet med nye tal eller udregninger. Mål: 'Trafikmæssig ligestilling' Bornholms borgmester, Thomas Thors (S), siger, at bornholmerne selvfølgelig er glade for at beholde en natfærge. Men udgangspunktet er trafikmæssig ligestilling, og der er de ikke fremme ved målet. Utilfredse pendlere Beslutning er ikke faldet i god jord blandt alle bornholmere. »Vi har fået halvdelen af, hvad vi bad om. Men vi er ikke tilfredse«, siger bestyrelsesmedlem i Bornholms Pendlerforening Hanne Nimskov og fortsætter: »Vi har til nu indsamlet 22.000 underskrifter for bevarelse af natruten til København, og ikke Køge. Vi har altså aldrig bedt om at komme til Køge. Hovedparten af pendlerne, der benytter natfærgen arbejder jo i København«. Underskrifterne afleveres i næste uge til trafikministeriet. 15 pct. af trafikken over vandet I 2001 var det kun 15 procent af passagererne til og fra Sjælland, som valgte færgen mellem Rønne og København. Resten valgte ruten over Sverige. Men ønsket om at beholde færgen var massivt, og presset på politikerne kulminerede midt i december, da 200 vrede bornholmere satte sig på broklappen og forsinkede færgen 'Villum Clausen' med Folketingets trafikudvalg om bord i tre timer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen