Der er lagt op til ballade, når formændene for størstedelen af dansk fagbevægelse tirsdag klokken 9 mødes til hovedbestyrelsesmøde i LO. Fagbosserne og -bossinderne er rygende uenige om stort set alt i et storstilet oplæg til en moderne fagbevægelse, som LO-formand Hans Jensen står i spidsen for. Udspillet har indtil nu mest været kendt for at indeholde et forslag om, at LO vil stoppe millionerne til Socialdemokraterne. Spørgsmålet om organisering Det forslag er dog næsten det mindst kontroversielle af den pakke, der skal vedtages på en ekstraordinær kongres 8. februar, oplyser flere kilder over for Politiken. Det, der virkelig får forbundsformændene ud på kanten af skrivebordsstolene, er spørgsmålet om, hvordan fagbevægelsen selv stopper de opslidende slagsmål om, hvor medlemmerne skal være organiseret. Slagsmål, som medlemmerne ofte ikke forstår, og som er med til at svække fagbevægelsens troværdighed. Dyb uenighed Her har et LO-forslag om, at den enkelte smed, syerske eller sygehjælper ved urafstemning skal kunne bestemme, hvilken fagforening vedkommende vil være i, cementeret en uenighed, der ikke blot afspejler en kamp om at have flest medlemmer (læs: mest magt og flest penge), men også en konflikt om værdien af det enkelte menneske over for værdien af det enkelte fagforbund. Mens formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte, Dennis Kristensen, ihærdigt taler for forslaget, er blandt andre Poul Erik Skov Christensen fra Specialarbejderforbundet inderligt imod. FOA: Individet skal selv bestemme Førstnævnte mener dybest set, at individet i dag selv skal have lov at bestemme, mens SiD mener, det vil skabe dårligere forhold for medlemmerne og at den fagforening, der har overenskomsten også har retten til medlemmerne. På grund af uenighederne havde LO, der er paraplyorganisation for 20 fagforbund med 1,4 millioner medlemmer, inviteret formændene fra de fem største forbund til et møde mandag forud for hovedbestyrelsesmødet i dag. 'Vi er ikke kommet meget videre' Men John Dahl (HK), Poul Erik Skov Christensen (SiD), Dennis Kristensen (FOA), Max Bæhring (Dansk Metal) og Lillian Knudsen (Kvindeligt Arbejderforbund) blev ikke mere enige. »Vi er ikke kommet så meget videre. Diskussionen fortsætter for fuld kraft i dag«, siger Dennis Kristensen. Nye værdier Forslaget om at lade medlemmerne selv bestemme er ikke det eneste, der møder modstand. I arbejdet med at løsrive sig fra Socialdemokraterne skal LO også have defineret nye værdier. Også her er meningsforskellene til at føle på. 'Solidaritet' ikke det mest brugte ord Det er for eksempel ikke gået upåagtet hen, at ordet »den enkelte« optrådte 17 gange i det første udkast, mens ordet »solidaritet« kun var brugt to gange. Et nyt udkast, der kommer de nærmeste par dage, vil derfor have formuleringer, der også er spiselige i den mere traditionelle del af fagbevægelsen. Nye strukturer LO ønsker også en ny arbejdsdeling mellem organisationen og de enkelte fagforbund. Dels for at undgå dobbeltarbejde, dels fordi LO er træt af at blive undsagt af fagforbund i diverse sager. LO foreslår derfor, at formændene for de største forbund mødes i LO en gang om ugen for at kordinere og lægge strategi. Målet er blandt andet, at LO fremover på visse områder er eneste talerør. Et forslag, som betegnes for uacceptabelt for dele af fagbevægelsen, der ikke vil afgive den magt, men fortsætte med at føre deres eget lobby-arbejde over for politikkerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























