Langt de fleste firmaer og privatpersoner har for længst vænnet sig til at trykke på deletetasten, når et af de berygtede nigeriabreve dukker op i indbakken. Trods mange advarsler bliver bagmandspolitiet alligevel årligt kontaktet af nogle få svindelofre, der ikke kunne stå for de gyldne løfter og derfor har mistet større eller mindre pengebeløb. Samlet vurderes det, at nigeriabrevene indtil nu har påført danske ofre tab på omkring 2,5 millioner kroner, oplyser bagmandspolitiet. »Vi ser stadig nogle få tilfælde hvert år. Det er ellers et fænomen, vi har advaret om i årevis. Nigeriabrevene, der faktisk kommer fra flere afrikanske lande, har huseret i flere år som almindelige breve, men nu har svindlerne taget den nye teknologi til sig og foretrækker e-mail«, siger vicekommissær Johannes Nygaard fra bagmandspolitiet. Lægefamilie snydt I udlandet er der eksempler på, at privatpersoner og firmaer har mistet millionbeløb, fordi de undlod at aktivere deletetasten - og i stedet tog indholdet af brevene alvorligt. I et eksempel fra Florida tabte en lægefamilie 350.000 dollar - cirka 2,5 millioner kroner - i forsøget på at arve efter en ven. »Jeg kan sige så meget, at det ikke er danskerne, de (svindlerne, red.) lever af. I betragtning af hvor mange e-mail der sendes ud, er det forsvindende få, der lader sig narre«, siger Johannes Nygaard. Penge til advokat, tak Svindelbrevene varierer lidt i stil og indhold, men er grundlæggende skåret over samme læst. En forretningsmand, typisk søn af en fremtrædende minister eller anden myndighedsperson, er kommet i besiddelse af et enormt pengebeløb, som nu skal ud af landet. Man mangler bare lige en venlig privatperson eller firma, der vil stille sin konto til rådighed for transaktionen. Som tak for hjælpen stilles offeret en gigantisk gevinst i udsigt, ofte adskillige millioner dollar. »Hvis man trodser alle advarslerne og reagerer på henvendelsen, vil man lidt længere henne i forløbet blive mødt med en anmodning om at betale lidt 'håndpenge', for eksempel til køb af advokathjælp. Det er lige præcis det, svindelen går ud på, nemlig at få lirket pengebeløb ud af ofrene«, siger Johannes Nygaard. De seneste 10-15 år har bagmandspolitiet modtaget en lind strøm af henvendelser om svindelbrevene, men reelt er der ikke noget at stille op. »Der har været udfoldet stor international aktivitet for at standse trafikken, men det er ikke lykkedes endnu. Det eneste vi kan gøre er at fortsætte med at advare folk mod at reagere på brevene«, siger Johannes Nygaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























