Når bleerne og babysokkerne skal betales, kan det bedst betale sig at blive mor i Danmark. I hvert fald, hvis man hører til blandt de lavestlønnede. Konklusionen kommer fra konsulentfirmaet Mercer Human Resource Consulting, der har sammenlignet de økonomiske vilkår for barslende kvinder i den lave ende af lønskalaen; konkret med en løn før skat på 185.000 kroner om året. Vidt forskellige forhold Forholdene er vidt forskellige i de enkelte lande, så for at kunne sammenligne vilkårene, har Mercer taget udgangspunkt i, hvor mange penge kvinden har ret til fra det offentlige i løbet af en seksmåneders barselsperiode. Herhjemme har hun krav på fulde dagpenge i perioden, svarende til 78.447 kroner før skat, tæt efterfulgt af Sverige og Italien. I den anden ende af skalaen ligger lande som Storbritannien og Grækenland - briterne får for eksempel knap 30.000 kroner på det halve år. »På dette område af arbejdsmarkedslovgivningen findes der stadig meget store forskelle på tværs af EU. I nogle af medlemslandene er tilskuddene mere end fire gange højere end i andre EU-lande«, siger Amina Nasir, seniorresearcher hos Mercer i London. Hører man til blandt kvinder med et mere velbetalt job, er det dog ikke nødvendigvis den bedste forretning af bo i Danmark. For eksempel tilbyder den italienske regering - der er lettere desperat efter at få befolkningen til at yngle - hele 80 procent af kvindernes fulde løn. Italienske bekymringer Hvis ikke de italienske kvinder fremover bliver mere villige til at føde børn, vil den nuværende befolkning på 57 millioner være skrumpet til 41 millioner i 2050. Lignende bekymringer har andre EU-lande, der også tilbyder typisk 80 procent af kvindens løn i offentlig ydelse. »Generelt er det jo ofte sådan, at Danmark kommer bedst ud, når det gælder sammenligningen af forholdene for lavtlønnede. Men det er da rigtigt, at der især for højere lønnede kvinder på barsel kan være bedre økonomiske vilkår i andre europæiske lande«, siger Thomas Mølsted Jørgensen, kontorchef i Arbejdsdirektoratet. Men tilskud fra det offentlige er jo langtfra alt, påpeger Thomas Mølsted Jørgensen. Især mange kvinder i mere velbetalte job er via deres overenskomst ofte sikret fuld løn under de første seks måneders barsel. Norske mødre har det greit Allerbedst er det dog at være mor i olielandet Norge. Her får kvinden knap 93.000 kroner det første halvår. Det står i skarp kontrast til USA, hvor barselsrettigheder stadig er en by i Rusland.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.