Forsker: Unge overuddannes

Lyt til artiklen

Det danske samfund spilder en masse penge på at overuddanne befolkningen uden tanke for arbejdsmarkedets reelle behov. I en tid med små årgange og mangel på arbejdskraft må politikerne sige stop og skære ned på de lange uddannelser. Det mener professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Erik Jørgen Hansen. Mandag udgiver han en bog, der gør op med en uddannelsespolitik, som ifølge professoren langt hen ad vejen er slået fejl, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Danskernes teoretiske kvalifikationer vokser hurtigere, end der er behov for på arbejdsmarkedet. Det er spild af samfundets penge og ungdommens tid. Hvorfor ødsle pengene væk? Staten bør stoppe kvalifikationen dér, hvor behovet er«, siger Erik Jørgen Hansen. Han mener, at politikerne skal benytte lejligheden med mangel på arbejdskraft til at skære ned i det antal år, hvor studerende kan få uddannelsesstøtte (SU). Ønsker strammere styring Også forskningschef i Dansk Industri, Bjarne Lundager Jensen, ønsker en strammere styring af uddannelsessystemet, så arbejdsmarkedets behov tilgodeses bedre. Derimod ser han ingen grund til at skrue ned for de lange uddannelser. På visse fagområder tværtimod. »Vores uddannelsesniveau er ikke imponerende. Der er en tendens til, at vi uddanner i blinde og med det udgangspunkt, at alt er lige godt. Det gavner ingen, heller ikke de studerende som uddanner sig til arbejdsløshed. Politikerne bør prioritere og tydeligt markere, hvilke kompetencer der er vigtige for samfundet«, siger Bjarne Lundager Jensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her