EU-kommissionen er på tilbagetog i forhold til sit opgør med EU's stærkt udskældte landbrugspolitik, som hvert år koster 300 milliarder kroner. Landbrugskommissær Franz Fischler fremlagde onsdag et forslag til reform, men i forhold til det udspil, han præsenterede for et halvt år siden, er det blødt op på en række punkter. Alligevel understreger han, at reformen gør op med princippet om, at EU skal betale landmændene blindt for at producere. I stedet skal de belønnes for at yde en indsats til gavn for forbrugerne, dyrevelfærd og miljøet. »Det er på høje tid, at vores politiske redskaber reformeres, så de bedst tjener ikke bare landmændenes interesser, men også forbrugerne og skatteborgerne«, sagde Franz Fischler, da han i går fremlagde forslaget. Regel-jungle Hovedlinjen i den såkaldte midtvejsreform er, at landbrugsstøtten kobles fra landmandens produktion. I stedet får han en støtte, der er udregnet efter de seneste tre års produktion, og så skal han leve op til ikke mindre end 38 EU-regler om alt fra dyrevelfærd til beskyttelse af miljøet for at få den fulde støtte. Samtidig skal der de kommende år hvert år skæres i den støtte, landmændene kan få, for at der bliver råd til også at få landmændene fra de nye EU-lande med i landbrugsordningerne. Forbavselse Især skal der skæres i støtten til de allerstørste landbrug, og pengene, der spares på den konto, skulle efter det oprindelige udspil fra EU-kommissionen overføres til de såkaldte landdistriktordninger, som støtter udviklingen af landdistrikterne. Men det punkt er blødt væsentligt op i det forslag, der blev fremlagt i går, så der nu skal overføres langt færre penge til landdistrikterne. Og det kritiseres skarpt af både forbruger- og miljøorganisationer, fordi de puljer netop skal støtte udviklingen af miljørigtig produktion og nye produkter. Verdensnaturfondens europakontor kalder udspillet »et forbavsende tilbageslag i forhold til det modige udspil, kommissær Fischler præsenterede i juli«. Og også EU-landenes forbrugerorganisation BEUC er kritisk og kalder forslaget udvandet. Heller ikke blandt de danske landmænd er der tilfredshed med det nye udspil. De mener, at det kommer på et helt forkert tidspunkt, fordi der til september er møde i Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvor netop landbruget er i fokus. »Kommissionens reform indeholder flere positive elementer, man kan diskutere, men det vil være meget dårlig timing at træffe beslutning, før en ny landbrugsaftale i WTO er på plads«, siger Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke. Landene splittet Allerede i næste uge skal forslaget diskuteres blandt EU's landbrugsministre, der mødes i Bruxelles. Og også her vil landbrugskommissæren løbe ind i kritik. En række lande med Frankrig, Spanien, Irland og Portugal i spidsen er stærkt kritiske over for en så omfattende reform på dette tidspunkt. Derimod mener en række andre lande med Tyskland i spidsen, at reformen slet ikke er vidtgående nok, og at der skal skæres dybt i støtten til landbruget. Planen er at vedtage reformen endeligt inden WTO-mødet i september.