De danske mælkeproducenter vil have ændret de regler, der siger, at alle køerne i besætningen skal slås ned, hvis blot en enkelt ko er smittet med kogalskab. Foreningen af Danske Mælkeproducenter foreslår derfor Folketingets fødevareudvalg, at indføre de samme og mindre drastiske regler, som man blandt andet har haft i Tyskland siden april 2001 og som til marts bliver indført i Holland. Lader de fleste køer overleve I Tyskland, hvorfra Danmark har en stor import af oksekød, betyder fundet af en enkelt smittet ko ikke nødvendigvis, at hele besætningen skal slagtes. I stedet anvendes den såkaldte fødselskohortestrategi, som lader størstedelen af besætningen leve. Findes der et smittet dyr i en besætning, kan landmanden vælge kun at slå de dyr ned, som er født et år før og et år efter det smittede dyr. Intet belæg for massenedslagtning Ifølge formanden for Foreningen af Danske Mælkeproducenter, Povl Thomsen, burde det være tilstrækkeligt sikkert, hvis det samtidig kombineres med et efterfølgende tilsyn til besætningen. Ifølge foreningen er der intet fagligt eller videnskabeligt belæg for den totale nedslagtning af besætninger, hvor der er fundet enkelte tilfælde af BSE. 100 køer slået ned Senest er en besætning på 100 stykker kødkvæg i Skals ved Viborg slået ned på grund af fundet af en enkelt smittet ko. Med de regler, som Foreningen af Danske Mælkeproducenter foreslår, ville man kun skulle nedslagte otte af de 100 dyr. Den smittede ko fra Skals er det 11. i rækken af danskfødte kreaturer, der er blevet ramt af den frygtede kvægsygdom.