Værdien af en død slægtning er fordoblet siden midten af halvfemserne. Så klingende kolde er tallene for, hvor mange penge der hvert år går i arv. Værdier for omkring 50-60 milliarder kroner om året flyttede hænder som arvegods dengang. I dag er tallet oppe på omkring 120 milliarder kroner. Stigningen i arvekroner kan føres direkte over til husprisernes himmelflugt, vurderer chefanalytiker i Danske Bank Sten Bocian. »De ældre har uforvarende sparet op i deres boliger, hvor friværdierne er eksploderet - specielt for den generation, der har for vane at betale deres hus ud og kun betale ejendomsskatter de sidste år. De sender store værdier direkte videre til arvingerne«, siger han. Huse og pensioner Ud over huspriserne vurderer Sten Bocian, at ubrugte pensionsopsparinger også kan spille en mindre rolle. Hans vurdering er, at niveauet vil holde i de kommende år. Men det vil ikke vokse synderligt, fordi de kommende generationer er mere villige til at belåne deres boliger, ligesom mange gerne vil se arvingerne få glæde af pengene, mens de er i live. »Men generelt er det nok altid sådan, at folk sender for mange penge videre til deres børn«, siger han. Pas på arven Professor Finn Taksøe-Jensen og lektor Henrik Dam, begge eksperter i arveret ved Københavns Universitet, har netop udgivet en bog om arveret. Og de mener, at der er grund til at se sig for. Taksøe-Jensen sidder med i et udvalg, der kigger den danske arvelov efter i sømmene, og ifølge ham er der ingen tvivl om, at loven er forældet. Både mennesker der lever papirløst sammen og mennesker der bliver gift mere end en gang i løbet af et liv - hvilket rigtig mange gør - er dårligt stillet arveretligt. Derfor opfordrer eksperterne folk til at sætte sig ind i reglerne og eventuelt skrive testamente.