I Stockholm skal en seks kilometer lang togtunnel gennem de centrale bydele skaffe plads på skinnerne til tog med pendlere fra storbyens opland. Den svenske hovedstad har præcis de samme flaskehalse som København, men den svenske regering er klar til at bruge omkring otte milliarder kroner på løse problemerne med trængsel på skinnerne. DSB har gennem flere år efterlyst et tredje spor under det centrale København, så flere regional- og fjerntog kunne nå frem til Nørreport Station, der efter åbningen af metroen er blevet Danmarks største station. Men foreløbig bliver det blot til investeringer i bedre signaler og bedre udnyttelse af den eksisterende plads. 80 milliarder på svenske jernbaner Den svenske regering er totalt klar til at investere mere end 80 milliarder kroner i nye spor og tunneler i en 12-årig investeringsplan. Den svenske banestyrelse - Banverket - har netop præsenteret deres udspil til en bedre svensk jernbane. »Det er den mest ambitiøse investeringsplan i Europa, jeg kender til. Det er en klar politisk markering af, at vi i Sverige ønsker at fremme den kollektive trafik«, siger informationsdirektør Karin Rosander fra Banverket. Beskedne danskere Trafikminister Flemming Hansen (K) arbejder i øjeblikket også på en plan for de næste ti års trafikinvesteringer, men den danske plan vil omfatte både jernbaner og veje. Trafikministerens plan ventes offentliggjort i løbet af få uger, men der er kun lagt op til at bruge omkring 30 milliarder kroner på trafikinvestering i de næste ti år - altså en tredjedel af den svenske jernbaneplan. I dansk sammenhæng er den svenske investeringsplan interessant, fordi jernbanerne i de to lande slås med de samme problemer. Trafikministeren vil ikke ud med noget om sin investeringsplan nu, men der bliver næppe penge at lave nye spor gennem København som i Stockholm. Regeringen er meget optaget af en fast forbindelse over Femer Bælt, hvilket vil kræve store investeringer i landanlæg. I øjeblikket bruger Banestyrelsen omkring 600 millioner kroner på at forbedre signal og spor i det centrale København. Propproblem Økonom Frithoif Hagen har i 25 år fulgt trafikområdet for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Han vurderer, at det er fuldstændig utilstrækkeligt bare at forbedre spor og signaler, hvis kapaciteten på skinnerne for alvor skal udvides. »Systemet er i forvejen spændt til det yderste. Der er gennem de seneste år presset mange flere tog ind på det samme skinnenet. Det er egentlig godt nok, men gør det også sårbart over for forsinkelse. Bare et tog er forsinket, så bliver de efterfølgende det også«, siger Frithjof Hagen, der er imponeret over de svenske planer. »Det er mere beskedent, hvad der foregår herhjemme. Svenskerne er ikke rigere end os, så vi har samme forudsætninger for at gennemføre lignende planer. Nu har vi gennemført de store motorvejs- og broprojekter, så det var naturligt at foretage en stor satsning på jernbanen. De stigende huspriser har fået folk til at flytte længere ud på Sjælland, så det kunne være en god idé at udbygge jernbanenettet, hvis ikke København skal drukne i biler«, siger Frithiof Hagen. Den svenske investeringsplan rummer intet om en tunnel mellem Hälsinborg og Helsingør, som den svenske statsminister Göran Persson ellers for nylig talte varmt om. »En tunnel dér vil kun være interessant, hvis der bliver investeret i forbedringer af jernbanen på den danske side, men den kan komme ind i planerne senere«, siger Karin Rosander fra Banverket.