Den tidligere direktør Bjørn Wichmand lånte knap 160.000 kroner af kassen på Luftfartsskolen, der uddanner flymekanikere og piloter, delvist for skatteydernes penge. Han tog pengene, selv om han ikke havde lov til det. Straffen var ikke - som den kunne være i mange andre virksomheder - en bortvisning. Bjørn Wichmand fik en skriftlig advarsel og kunne dermed fortsætte som direktør. Det fremgår af en revisionsrapport, som skolens nye bestyrelse har bestilt. Heri står, at en ledende medarbejder i perioden marts-juni 1996 lånte 38.092,38 kroner, som han betalte tilbage, da han fik sin septemberløn. Efterfølgende lånte medarbejderen 1. juli samme år 121.772,29 kroner, som blev betalt tilbage 16 dage senere. Lån til privatforbrug ikke i orden Men Bjørn Wichmand havde ikke lov til at låne penge af kassen til sit privatforbrug, og derfor modtog han en skriftlig advarsel, siger skolens tidligere bestyrelsesformand John Højlund Olsen. »Det var en uhensigtsmæssighed, at han havde blandet tingene sammen. Vi overvejede i bestyrelsen, om vi skulle bortvise ham. Men vores vurderinger og hans forklaringer - han beklagede meget, og havde betalt pengene tilbage - betød, at vi gav ham en alvorlig skriftlig advarsel«, siger han. At låne af kassen uden at have lov til det, ville under de omstændigheder sædvanligvis være bortvisningsgrund, siger advokat Peter Breum, der har speciale i ansættelsesret. »Så en skriftlig advarsel er billigt sluppet«, vurderer han. Svær vurdering Trods gentagne henvendelser ønsker Bjørn Wichmand ikke at kommentere sagen. Men hvorvidt hans sammenblanding af sin private og professionelle økonomi er strafbar, er svært at vurdere, siger strafferetsprofessor Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet. »Mandatsvig er betinget af, at han med forsæt påfører skolen et tab. Han har jo betalt pengene tilbage, så det tyder ikke på mandatsvig. Jeg vil være meget forsigtig med at anse det som strafbart, men jeg vil ikke udelukke det«, siger han. I rapporten nævner revisorerne 25 bilag, hvor Bjørn Wichmand i strid med reglerne har brugt penge på rejser og repræsentation. Revisorne skriver, at listen ikke er udtømmende. Det betyder ifølge adskillige kilder, at Bjørn Wichmand reelt skal redegøre for op mod 500 udokumenterede bilag. Kan han ikke bevise, at pengene er gået til skolens drift eller investeringer, skal han betale pengene tilbage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























