Tillidskrisen mellem det britiske transportfirma Arriva og trafikministeren blev fredag understreget i et skarpt brev. I løbet af blot tre uger har Arriva måttet aflyse op mod 100 togafgange i Midt- og Vestjylland. Oven i aflysningerne kommer et endnu større antal forsinkelser. Det har fået trafikordførerne fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til at true med, at kontrakten, der ellers løber frem til 2010, kan blive annulleret. Arrivas ustabile drift har betydet, at mange skoleelever og medarbejdere er kommet for sent. Trafikminister Flemming Hansen (K) lægger nu pres på Arriva for at få bragt orden i tingene. I et brev, som Politiken er i besiddelse af, til administrerende direktør Johnny Hansen skriver ministeren blandt andet: »Hvad agter Arriva at gøre for at håndtere driften, indtil man råder over et tilstrækkeligt antal lokomotivførere«. Akut mangel på lokoførere Arriva mangler akut lokomotivførere og har først lovet en bedring af situationen, når 20 nyuddannede lokomotivførere er klar til at gå i arbejde i marts. Det er ikke godt nok for ministeren. Arriva gav ellers i første omgang uventet megen sygdom blandt lokomotivførerne skylden for de aflyste afgange, men måtte æde den forklaring i sig igen. Det britiske selskab har også skudt på DSB's manglende uddannelse af lokomotivførere, men Arrivas tillidsfolk hævder, at selskabet simpelthen har undervurderet behovet for lokomotivførere. Når de 20 nye lokomotivførere kan gå i arbejde, er Arriva oppe på omkring 165 lokomotivførere, men tillidsfolkene mener, at der er behov for 175. Utilfredshed med samarbejde Der har også været stor utilfredshed med Arrivas måde at samarbejde med skoler, virksomheder og lokale busselskaber. Det får trafikministeren til krasbørstigt at spørge; »hvorledes man nu og i fremtiden agter at inddrage lokale synspunkter.« Johnny Hansen har ikke reageret på Politikens henvendelser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.