Det danske tøjmarked er ved at blive oversvømmet af kopier, og det har fået designerne til at reagere. Advokat Johan Løje fra advokatfirmaet Sandel, Løje & Wallberg har specialiseret sig i rådgivning om designeres ophavsrettigheder, og han skønner, at antallet af kopisager, der går hele vejen til Sø- og Handelsretten, er fordoblet inden for de seneste ti år. Den omfattende kopivirksomhed rammer især yngre, innovative designere, som oplever, at deres unikke brands bliver udvandede, samtidig med at de mister indtjening, fordi prisen på kopierne ofte ligger langt under prisen på den originale mærkevare. En ny tilkendegivelse tyder imidlertid på, at udviklingen er ved at dreje over i designernes favør. Tøjproducenten Bestseller har netop af Sø- og Handelsretten modtaget en skriftlig tilkendegivelse i en kopisag, som blev anlagt for snart fire år siden af det mellemstore brand Dico Copenhagen. Bestseller skal betale 500.000 kroner i erstatning, og det er et rekordhøjt beløb i den type sager. Dommen bliver anket Bestseller har da også besluttet at anke dommen, som afsiges 11. marts 2003. Bestseller, som blandt andet står bag mærkerne Only, Vero Moda og Jack & Jones, er med sine 1.100 butikker og 7.000 forhandlere verden over en betydelig magtfaktor i tøjbranchen. I 2002 havde koncernen et overskud på 595 mio. kr., og Bestseller er uden sammenligning den bedst tjenende tøjproducent i Danmark. Vi bliver selv kopieret Bestseller bliver ofte beskyldt for at kopiere originale designeres styles, hvilket synes bekræftet af Sø- og Handelsrettens tilkendegivelse. Men beskyldningerne afvises af koncernens direktør. »Vi kopierer ikke«, siger Anders Holch Povlsen, administrerende direktør i Bestseller. »Vi kan ikke drive virksomhed, hvis der ikke er en stolthed omkring vores arbejde. Derfor forsøger vi så vidt muligt at distancere os fra andres varer, men det er klart, at der er grænsetilfælde. Vi har 40 designere, som udvikler cirka 14.000 styles om året, hvoraf halvdelen bliver sat i produktion og solgt, og det er klart, at der vil være nogle tilfælde, hvor vi eller modparten føler os forurettede. For det skal lige siges, at vi også er i den modsatte situation. Vi har for nylig haft en sag i Norge mod en norsk tekstilvirksomhed, der kopierede Jack & Jones, hvor vi fik erstatning«, siger Anders Holch Povlsen. Naturlig fokus på Bestseller Han mener, at fokuseringen på Bestseller er stor, men naturlig. »Næsten alle vores sager ligger i Danmark. I de 27 år, Bestseller har eksisteret, har vi haft 14 retssager, og de har med en enkelt undtagelse alle været i Danmark, selv om kun otte procent af vores afsætning ligger her. Der er meget fokus på Bestseller herhjemme, fordi vi er en stor dansk virksomhed, som gør det godt«, siger Anders Holch Povlsen, der overtog posten som leder af virksomheden efter sin far, Troels Holch Povlsen, for to år siden. Slipper for billigt Afgørelsen i Dicosagen er anket, men ikke af principielle grunde. Bestseller er godt nok blevet anklaget for at kopiere og den krænkede part, Dico, har fået medhold, men Anders Holch Povlsen føler sig overbevist om, at den konkrete kendelse falder på et forkert grundlag. Han mener, at der i så fald er tale om en kopi af en kopi. »Vi har bare ikke været dygtige nok til at bevise det endnu«, siger Anders Holch Povlsen. Dico Copenhagen er en forholdsvis lille tøjvirksomhed med ti ansatte og Skandinavien som sit primære marked. I 2001 lå omsætningen på cirka 11 millioner kroner. Sagen mod Bestseller er Dicos første kopisag, og indehaver Søren Petersen er glad for udsigten til at vinde slaget i første omgang. Men selv om 500.000 kroner er et stort beløb i den type sager, så mener han alligevel, at Bestseller er sluppet billigt. »De kopierede tre af vores styles, to pigebukser og en nederdel, og solgte 50.000 eksemplarer. Så selvom de skal betale en halv million til os i erstatning, så har de alligevel tjent væsentligt mere på tøjet, end vi har«, siger Søren Petersen. Sagen ender formentlig i Højesteret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























