Et var, at hans firma tabte ordren. Men da Kim Clausen så den pris, som hans konkurrent havde vundet på, blev han gal. »Hvis de havde dumpet priserne på en reel baggrund - for eksempel hvis de havde haft økonomisk overskud, så var det okay. Men de dumper priserne på baggrund af et kæmpe underskud. De ødelægger markedet for de private udbydere ved at bruge penge fra statsstøttede kurser for at dække underskud. Det er noget svineri«, siger Kim Clausen. På baggrund af hans sag klagede den lille brancheforening Private KursusVirksomheder (PKV) 28. januar over Landtransportskolen til Konkurrencestyrelsen. Kim Clausens firma hedder Dansk UddannelsesCenter. Det lever af at sælge chaufførkurser og uddannelser. For eksempel til Arbejdsformidlingen. Dumpede prisen Det samme lever den delvist offentligt finansierede Landtransportskole af. Skolen er landets største inden for uddannelser til transport. Når arbejdsløse skal have en uddannelse, kan det ske gennem Arbejdsformidlingen, som køber kurserne eller uddannelserne fra diverse skoler. Da AF sidste forår udbød sin ordre, satte Landtransportskolen prisen ned fra over 4.000 kroner til under 2.000 kroner per elevuge, afhængig af det enkelte kursus. Indtil da havde Arbejdsformidlingen købt lignende kurser af Kim Clausens firma til cirka 2.700 kroner per uge. Det betød, at Kim Clausen måtte lade sin største konkurrent løbe med en stor del af kurserne. På de kurser, hvor den ellers offentligt finansierede skole konkurrerer med private virksomheder, skal det ske efter særlige regler - reglerne om den såkaldte indtægtsdækkede virksomhed. I strid med reglerne Her skal udgifterne dækkes af de indtægter, skolen får uden om det offentlige. Efter fire år må kurserne ikke køre med underskud, og prisen på dens ydelser må ikke være konkurrenceforvridende. Af Landtransportskolens regnskab fremgår, at skolen i 2001 havde et underskud på 5,4 millioner kroner. Dog ikke på skolens indtægtsdækkede virksomhed, hvor der var et overskud i 2001 på 686.578 kroner. Men ifølge PKV er det tal reelt et underskud. Læser man tallene med PKV's øjne, så undlader skolen i strid med reglerne at bogføre bygnings-, fælles- og renteudgifter. Lægges de til, har skolen på den aktivitet et underskud på cirka tre millioner kroner. Minder om pilotsag PKV mener desuden, at denne sag til forveksling ligner den klage, som foreningen har sendt til Konkurrencestyrelsen om økonomien på Luftfartsskolen - statens skole for flymekanikere og piloter. Anne Mette Kolringen er forstander på Landtransportskolen og har endnu ikke set klagen fra PKV. Når hun har læst klagepunkterne, vil hun gerne udtale sig, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























