Det aflysningsramte togselskab Arrivas tog holder endnu mere stille end hidtil. Selskabets overenskomstansatte lokoførere har nedlagt arbejdet, meddeler Banestyrelsen. De overenskomstansatte lokoførere er utilfredse med, at de fem udlånte lokoførere fra Godsselskabet Railion (tidligere DSB Gods) får et ekstra tillæg på 110-125 kroner per dag. »Det svarer til 3000 kroner om måneden, og det er der udbredt utilfredshed med. Den slags aftaler slår hårdt, for vi laver nøjagtig det samme arbejde og kører de samme strækninger, og derfor ønsker vi den samme lønstigning«, siger en af Arrivas tjenestemandsansatte lokoførere til Ritzau. Ifølge den anonyme lokofører er Arriva-folkene også utilfredse med, at folkene fra Railion tilsyneladende har fået tilbudt udstationering før Arrivas folk. En sådan kan udløse et skattefrit tillæg på 12-14.000 kroner om måneden. Hverken lokoførernes tillidsmand, Jakob Bro, eller deres faglige organisation, Dansk Jernbaneforbund, har indtil videre ønsket at kommentere situationen. Endnu mere uregelmæssighed Arbejdsnedlæggelsen betyder endnu større uregelmæssigheder i togdriften på de midt- og vestjyske strækninger end hidtil set som følge af Arrivas mangel på lokoførere. En del af dagens afgange er aflyst. I forvejen - altså før strejken blev en realitet - var 13 afgange aflyst. I går var tallet 20. Den anonyme lokofører siger til Ritzau, at han regner med, at strejken kun vil berøre Arrivas tog i dag. Overraskelse i forbund Dansk Jernbaneforbund er overrasket over utilfredsheden med ekstratillægget til de fem Railion-folk. »Baggrunden for ekstratillægget er dels, at lokoførerne har ulemper i forbindelse med at skulle rejse og ved at skulle lade sig udlåne til et andet selskab. Den slags udlån er jo ikke almindeligt. Det har jo mere karakter af en brandslukningsindsats«, siger Villy Nielsen til Ritzau. Ifølge sekretariatschefen har de 39 lokoførere, der midlertidigt er udlånt fra DSB til Arriva, ikke fået det samme tillæg. De får i stedet en anden form for kompensation. Møde med ministeren Klokken 17 i dag skal Arrivas ledelse forklare trafikminister Flemming Hansen (K), hvordan den har tænkt sig at normalisere togdriften i det midt- og vestjyske. Mødet er kommet i stand efter pendlere og politikere har kritiseret Arrivas kørsel. Det ventes, at Arriva vil foreslå mere permanente busser, indtil der er uddannet lokoførere nok til at bemande togene. Modellen skal ifølge Ritzau være mulig i henhold til Arrivas kontrakt. Ifølge Ritzau samledes flere af Arrivas lokoførere sig i dag på Esbjerg Banegård for at holde fagligt møde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen