Fiaskoen for det britiske transportfirma Arriva med jernbanedrift i Jylland er et alvorligt slag for tilhængere af privatisering af offentlige opgaver. Sagen om Arriva kommer på et tidspunkt, hvor udliciteringen af offentlige opgaver er gået i stå. I 1999 blev statslige ordrer for 14,1 milliarder kroner givet private virksomheder, hvilket svarer til 22 procent af statens driftsopgaver, viser en opgørelse fra Finansmininsteriet. Tallet var steget til 15 milliarder kroner i 2001, men til gengæld udgjorde de nu blot 21,7 procent af statens udgifter til drift. Et lignende mønster gør sig gældende i amter og kommuner. »Den slags sager er meget skadelige for udliciteringen. De bliver grebet af modstanderne og blæst helt ud af proportion. Det skal ikke være en undskyldning for Arriva, men DSB har altså heller ikke drevet kollektiv trafik pletfrit gennem årene«, siger den tidligere formand for Statens Udliciteringsråd, Ole P. Christensen. Usædvanlig meget medieomtale Han hæfter sig ved, at sagen har fået en udsædvanlig grad af medieomtale. På samme linje er forskningsleder Palle Mikkelsen fra Institut for offentlig økonomi. »Arriva-sagen skader udliciteringen på et forkert grundlag. Sagen har intet med privat eller offentlig virksomhed at gøre. Der er masser eksempler på dårlig kollektiv trafik, hvor DSB ikke har kunnet klare opgaven. Tænk bare på Øresundstogene, hvor hver andet var aflyst i nogle perioder«, siger Palle Mikkelsen. Mangel på lokoførere Arrivas ledelse havde regnet med at skulle bruge knap 150 lokomotivførere, men har måttet erkende, at der skal bruges 162. Den danske Arriva-chef Johnny Hansen indrømmede torsdag aften over for trafikministeren, at Arriva havde undervurderet opgaven med at drive jernbane i Midt- og Vestjylland. Den umiddelbare konsekvens er, at næste jernbaneudbud bliver udskudt til 2006 eller 2007. I loven om udbud af jernbanetrafik blev 2004 ellers nævnt som mulighed for næste udbudsrunde. »Det er politisk risikofyldt at begive sig ud i udliciteringer, så derfor kan det undre, at en virksomhed som Arriva ikke gør sig klart, hvad det er for en opgave, man skal i gang med«, siger Ole P. Christensen. Massive forsinkelser Arriva har måttet aflyse flere end 200 togafgange og haft endnu flere forsinkelser. Derfor har selskabet foreslået, at 25 daglige togafgange skal erstattes busser, men det vil Folketingets trafikpolitikere ikke acceptere. Derfor forlangte trafikministeren fredag skriftligt togtrafikken bragt i orden. Det har Arriva så 30 dage til, men samtidig bad trafikministeren DSB om hjælp. DSB er imidlertid ikke særligt interesseret i at fungere som vikartjeneste for Arriva, men satser ifølge Politikens oplysninger på at få en kontrakt på en bestemt strækning for eksempel Thybanen.