Ligesom skole, politi og sociale myndigheder samarbejder om vanskelige børn og unge, skal politi, fagforeninger, arbejdsgivere, udlændingestyrelse samt told- og skattemyndigheder hjælpe hinanden med at få ram på den voksende mængde illegalt arbejde. Det foreslår formanden for landets politimestre op til folketingsdebatten på onsdag, hvor både socialdemokraterne og beskæftigelsesministeren vil fremsætte forslag til en skærpet indsats mod udlændinge, der arbejder ulovligt i Danmark. »Lokale netværk i alle landets politikredse, hvor de relevante aktører på området kan trække på hinandens kompetencer, vil være effektivt. Det handler om at få sat ansigter på, så alle ved, hvem de skal advisere, når de observerer noget mistænkeligt«, siger Poul Bjørnholdt Løhde, formand for Foreningen af politimestre i Danmark. Slap indsats Som omtalt i Politiken fredag kalder flere partier og store fagforbund politiets indsats »for slap«, og den kritik tager politimesterformanden delvis til sig: »Selv om det fungerer godt mange steder, erkender vi de uheldige sager, hvor vi kommer for sent, eller hvor vores medarbejdere famler lidt i forhold til, hvad de skal stille op«. Dårligt samarbejde Især halter samarbejdet med udlændingestyrelsen. En udlænding skal rettelig søge om arbejdstilladelse fra den danske ambassade i sit hjemland, før han kommer hertil, og dermed kunne politiet med en opringning opklare, om en given person arbejder her lovligt. Men den korrrespondance er stort set fraværende. De nyeste tal viser, at udlændingestyrelsen i 2001 udviste 345 personer pga. illegalt arbejde. Til sammenligning har bygge- og anlægsbranchen i en rapport skønnet, at 5.780 mennesker udførte illegalt arbejde samme år. Antallet var året efter steget til 6.555. Illegalt og sort arbejde Det kostede anslået skatteyderne 462 millioner, for illegalt arbejde er stort set altid sort arbejde, der sniger sig uden om moms- og skattebetaling. Socialdemokraterne foreslog i går at samle politiets kræfter i en central specialstyrke, og selv om politiets eget forslag retter sig mod de enkelte kredse, er den retspolitiske ordfører begejstret. »Det er meget konstruktivt, at politimestrene spiller med, og forslaget passer som fod i hose med vores plan. Den centrale indsatsstyrke skal bakke den regionale indsats op med viden og bistand i efterforskningen af sager«, siger Lissa Mathiasen (S). Spænder vidt Brugen af ulovligt arbejde rækker fra villaejere i Nordsjælland til håndværksmestre i Sønderjylland, viser Rigsadvokatens gennemgang af 48 sager frem til februar 2002. Her konstaterer han, at straffen for lovovertrædelserne kun i få tilfælde er skærpet, selv om Folketinget i år 2000 strammede loven. Hovedsagelig fordi politimestrene som anklagere ofte nøjedes med at kræve små bøder, som lovovertræderne accepterede. Dermed nåede sagerne aldrig for en domstol. Det har hverken været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K) eller de retspolitiske ordførere for regeringspartierne. Men justitsministeren afviste i november at indskærpe over for politimestrene, at loven giver mulighed for større straffe.