Strejke i synshaller fortsætter

Lyt til artiklen

Strejken i landets bilsynshaller fortsætter. Med stort flertal forkastede bilsynsfolkene i dag et udspil fra ledelsen, som blandt andet indebar fyringer i administrationen og kundebetaling via girokort og dankort. De strejkende peger fortsat på deres eget udspil, som ledelsen af Statens Bilinspektion, SBI, forkastede så sent som mandag. Ansatte vil have egen spareplan »Vi lægger op til forhandling med organisationerne om en rationaliseringsplan, der som udgangspunkt friholder SBI for afskedigelser, men som alligevel indeholder besparelser på 15 millioner kroner«, lyder meldingen fra talsmand for Landsforeningen af Bilsagkyndige, Lars Pastoft. De strejkende forstår ikke afvisningen af deres egen spareplan, som indeholder halvdelen af de besparelser, der er krævet i finansloven over fire år. »Det er selvfølgelig ikke de 25 til 29 millioner kroner, som ledelsen lagde op til at spare. Men de skal jo også spares over fire år. Nu kan vi gå med på en plan, der giver det halve nu, og det er mere end det forventede i det første år«, siger Lars Pastoft. Kan ikke leve op til sparekrav Bilinspektion, Jesper Hansen, oplyser, at ledelsen har afvist de strejkendes forslag til besparelser to gange. »Det løser efter vores opfattelse ikke opgaven i forhold til vores kunder. Det kan ikke levere den rigtige service, og det lever heller ikke op til sparekravene«, siger Jesper Hansen. Vil løse akutte problemer Han arbejder på at løse de mest akutte problemer for folk, der skal have synet biler. »Vi har haft møde med vores branchekunder, Dansk Transport og Logistik og bilbranchen, for at løse de mest akutte problemer. Vi har den mulighed, at vores mellemledere syner biler, så vi mener, at vi kan løse de mest akutte problemer«, siger Jesper Hansen. Der er 45 mellemledere i Statens Bilinspektion, som er i stand til at syne køretøjer. Der er ikke aftalt nye møder mellem parterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her