Sparekravene til Statens Bilinspektion, SBI, som har udløst en langvarig strejke blandt de ansatte, vil øge statens i forvejen voksende millionoverskud på bilsyn. Oprindeligt var det meningen, at staten kun skulle tjene omkring 50 millioner kroner om året på de tvungne periodiske syn. Men siden ordningens indførelse i 1998 er overskuddet vokset til at blive på cirka 180 millioner kroner i år, fremgår det af finansloven. Urimeligt overskud Hvis besparelserne gennemføres efter ledelsens plan, vil overskuddet vokse til over 200 millioner kroner - godt fire gange så meget, som det var meningen. »Det er ikke rimeligt, at staten tjener så meget på det. Det er en sikkerhedsforanstaltning, som skal sikre, at der ikke er biler på vejene, som er en trussel mod sikkerheden«, siger medlem af trafikudvalget for Socialdemokraterne Niels Sindal til Ritzau. Også Dansk Folkepartis medlem af udvalget, Poul Fischer, er utilfreds med statens indtjening på bilsyn. Men der er ikke udsigt til hurtige politiske indgreb hverken over for strejken eller statens indtjening. Strejker fortsætter Strejken i landets bilsynshaller fortsætter på ubestemt tid. Med stort flertal forkastede bilsynsfolkene i går et udspil fra ledelsen, som blandt andet indebar fyringer i administrationen og kundebetaling via girokort og dankort. De strejkende peger fortsat på deres eget udspil, som ledelsen af Statens Bilinspektion, SBI, forkastede så sent som mandag. »Vi har haft møde med vores branchekunder, Dansk Transport og Logistik og bilbranchen, for at løse de mest akutte problemer. Vi har den mulighed, at vores mellemledere syner biler, så vi mener, at vi kan løse de mest akutte problemer«, siger direktør Jesper Hansen, Statens Bilinspektion. Der er 45 mellemledere i Statens Bilinspektion, som er i stand til at syne køretøjer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























