Statens energikoncern Dansk Olie og Naturgas betaler nu også skat i Norge. Ifølge DONG's årsregnskab, der blev offentliggjort tirsdag, flyder der 555 mio. kr. fra DONG i Hørsholm og ned i den norske statskasse. Baggrunden er, at DONG har købt en del mindre norske oliefelter, der har vist sig at være en ganske god forretning, selv om det norske skattetryk er højere end det danske. 1,25 mia. kr. i nordiske skatter Til den danske stat skal DONG betale 700 mio. kr. i skat, så samlet afleverer koncernen 1,25 mia. kr. til de nordiske statskasser. Skattebetalingen er en af forklaringerne på, hvorfor DONG kommer ud af 2002 med et mindre overskud end i 2001. Årets resultat er faldet fra godt 1,6 til knap 1,5 mia. kr. Store it-investeringer Skattevæsenet er imidlertid ikke den eneste forklaring. For at gøre sig klar til at møde den frie konkurrence på det danske gasmarked fra 1. januar 2004 er DONG i gang med at investere kraftigt i informationsteknologi, salg og markedsføring. DONG har også fordoblet det beløb, der bruges på at lede efter olie og naturgas i Nordsøen. Støvsugerbande Administrerende direktør Anders Eldrup fra DONG forklarer, at strategien går ud på at støvsuge mindre felter på danske og gerne også norsk område. »Vi skal være en støvsugerbande, der sikrer, at de danske ressourcer udnyttes. Det er næppe sandsynligt, at der findes nye, store felter«, siger Anders Eldrup. Han noterer sig, at BP er på vej ud af Nordsøen for at koncentrere sig om andre dele af verden. Kigger på Syd-Arne Samme tendens til, at de rigtigt store koncerner bevæger sig væk vil brede sig - og efterlade en række småfelter til mere nøjsomme selskaber som DONG. Selskabet har med udgangspunkt i Sirifeltet erfaringer med at stikke snablen ned i småfelter, og lige nu analyseres der sammen med Amerada Hess og andre partnere på projekter med tilknytning til Syd Arne-feltet. Øgede investeringer i grøn energi Anders Eldrup mener, at Danmark så småt skal til at vænne sig til tanken om ikke at være selvforsynende. Derfor investerer DONG i stigende grad i grøn energi - for eksempel havmøller på Rødsand syd for Lolland og geotermisk varme til København. Med et køb af 64 procent af aktierne i EnergiGruppen Jylland er DONG også blevet medejer af biogasanlæg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen