Arne Astrup har blandet sit arbejde som institutleder på Landbohøjskolen med sine privatøkonomiske interesser så meget, at det er i strid med loven. Det er videnskabsminister Helge Sanders konklusion, efter at han i ugevis har haft sine embedsmænd til at undersøge Arne Astrups meget omdiskuterede forskning på Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen. Astrup har som institutleder brugt flere af sit instituts ansatte og studerende til at hjælpe til med udvikling og afprøvning af slankeproduktet Speasy. Det er sket sideløbende med, at Astrup selv lancerede pulveret for at tjene penge til sin private husholdning. Og den går ikke. »Der har været tale om en uheldig og beklagelig praksis på KVL (Landbohøjskolen, red.), hvor forvaltningsloven ikke er blevet efterlevet«, siger Helge Sander. Borgerlige ord Han revsede i går Astrup på offentligt brevpapir og kalder nu KVL's ledelse ind på sit kontor til et par borgerlige ord. For selv om det er Arne Astrup, der har begået de lovstridige handlinger, er det ledelsen på Landbohøjskolen, der har ansvaret for en forkert fortolkning af forvaltningsloven, konkluderer ministeren. Og den kritik tager rektor Per Holten-Andersen til efterretning. »Nu må vi forsøge at rette ind efter den fortolkning af reglerne, som er blevet indskærpet for os. Den nye lov, der kun er to år gammel, opfordrer forskerne til at søge privatfinasiering og til at selv at søge patenter. Derfor er vi utroligt glade for denne sag. Den giver os lejlighed til at få taget nogle meget vigtige diskussioner om håndtering af reglerne på et tidligt stadie«, siger Per Holten-Andersen. Udbredt problem Keld Albrechtsen fra Enhedslisten, der har stillet en række sprørgsmål til ministeren om sagen, er også ganske godt tilfreds med, at det nu står klart, at loven ikke blev overholdt. »Så må det nu være åbenlyst, at de privatøkonomiske interesser i medicinsk og naturvidenskabelig forskning på mange institutioner må efterprøves. Det har nu kun været undersøgt ét sted - og der er en meget sandsynlig risiko for, at de problemer, vi har set med Astrup, vil eksistere mange andre steder. Det vil jeg nu bede ministeren om at få undersøgt«, siger han. Ministeren ønskede torsdag kun at udtale sig gennem en pressemeddelelse. Men Arne Astrup-sagen sætter sit direkte spor i kommende lovgivning. Fremover indføres der en pligt til »så hurtigt, det er muligt og fagligt forsvarligt« at offentliggøre resultater, der har betydning for folkesundheden. Astrup undlod i årevis at fortælle folk, at sukker var fedende, selv om forskningsresultater viste det. Derfor fik et billede af sukker som ikke-fedende lov til at stå i årevis. Et resultat som med Astrups velsignelse blev publiceret i sukkergiganten Daniscos materiale. Arne Astrup sagde torsdag, at han ville lade sin ledelse tale for sig angående ministerens meldinger. Ledelsen har i første omgang frataget ham retten til at eksaminere en student og undersøger nu, om ministerens meldinger skal have videre konsekvenser for Arne Astrup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























