Danskerne skal fremover kunne vælge mellem et basis-dankort og et luksus-dankort. Basiskortet skal være gratis at bruge for både forbrugere og forretninger. Luksuskortet vil være et chipkort med en øget grad af sikkerhed for brugeren, og det skal koste 50 øre per transaktion. Gebyrstørrelse skal stå på bonen Beløbet opkræves hos forbrugere af forretningerne og skal stå på kassebonen - på samme måde som prisen på plastbæreposer i supermarkederne. Det er ifølge flere medier erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) forslag til en løsning af den fastlåste strid om dankortet. Bendt Bendtsen vil indkalde både detailhandlen og bankerne til møde og samtidig gå i forhandlinger med Folketingets partier. Finansrådet: Vi har retten på vores side »Vi deltager gerne i et møde, selv om vi allerede i dag har en aftale med Folketinget, der giver os ret til at opkræve gebyrer hos detailhandlen«, siger Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz. Hos Dansk Handel og Service er juridisk direktør Kim Munch Lendal tilfreds med, at der kommer en dialog om dankortet. Afgørende at det kendte dankort bevares Han finder det afgørende, at dankortet, som vi kender det, bevares, og han erklærer sig åben over for en ny prissætning på et kommende chipkort. Bankerne er begyndt at vælte store dele af dankort-udgifterne over på butikkerne. I takt med at butikkerne skifter gamle dankort-terminaler ud med nye, kan bankerne flytte en udgift på mellem 50 og 100 mio. kr. over på detailhandlen. »Den regning ender hos forbrugerne. I sidste ende er der kun dem til at betale«, fastslår Kim Munch Lendal, juridisk direktør i Dansk Handel og Service. I strid med loven Bankernes planlagte praksis strider ifølge Socialdemokratiets erhvervsordfører Jan Trøjborg med loven om dankort og partiet opfordrer Bendt Bendtsen til hurtigst muligt at gribe ind. Men erhvervsministeren afviser et hurtigt indgreb med henvisning til, at den planlagte praksis er et udtryk for privatretslige aftaler om betaling mellem detailhandel og banker. Styrelsen afviser grønt lys til bankerne »Det er vores opfattelse, at Konkurrencestyrelsen har givet tilsagn til, at vi kan opkræve betaling af butikkerne«, siger Klaus Willerslev-Olsen, vicedirektør i Finansrådet, der varetager bankernes interesse i sagen. Men den fortolkning er forkert, fastslår Konkurrencestyrelsen, som administrerer loven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























