Efter et underskud på 468 millioner kroner kan kunderne i forsikringsselskabet Codan se frem til højere præmier. Underskuddet betegnes af selskabet som utilfredsstillende. Flere udbetalinger end præmieindbetalinger Tallet 'combined ratio', der viser hvordan det går i selve forsikringsdelen, er steget fra 104 procent til 104,6 procent - før en ekstra hensættelse på 400 mio. kr. til personskadeerstatninger. Combined ratio viser, at Codan udbetaler mere i erstatninger end selskabet får ind i præmier, og derfor varsler bestyrelsen præmiestigninger. Personskadeforsikringer stiger »Den utilfredsstillende udvikling understreger nødvendigheden af, at der på både det svenske og det danske skadeforsikringsmarked sker en prisjustering til et rentabelt niveau - især inden for erhvervsforsikringer og forsikringer med dækning af personskader«, konkluderer bestyrelsen i årsberetningen. Underskuddet skyldes et dårligt resultat i skadesforsikring på 350 mio. kr., der især skyldes flere storskader end forventet og højere erstatninger for personskader.
Codan-kunder skal til lommerne
Lyt til artiklen