Han tænker, før han taler. Vælger sine ord med omhu. Og serverer et budskab, der ikke er til at misforstå: »Hvis Højesterets dommere heller ikke denne gang formår at løse problemet - så må politikerne gøre det«. Som præsident for Københavns Byret kritiserer Claus Larsen nu åbent kollegerne i Højesteret. Trods politisk fordømmelse og offentlig forargelse henter Højesterets dommere stadig større indtægter i deres fritid som dommere for de mange virksomheder, der foretrækker at løse deres tvister i private voldgiftsretter, langt væk fra overfyldte retslokaler og nysgerrige medier. Tid til dommergerningen »Der er ikke noget galt med at bijobbe, men det må ikke tage overhånd og efterlade offentligheden med det indtryk, at dommerne ikke har tid til at passe det egentlige arbejde - dommergerningen«, siger Claus Larsen med direkte adresse til Højesterets dommere. De har i årevis lovet at begrænse deres bijobberi. Det har længe været kravet fra politikerne, fra Rigsrevisionen og fra en række førende jurister og advokater. De sætter spørgsmålstegn ved dommernes indsats og engagementet i de offentligte retssale, når de efterhånden henter hovedindtægten i fritiden. Men selvom Højesterets dommere har lovet at begrænse bijobberiet, er det gået lige modsat. Sidste år tjente de høje dommere hver især 873.000 kroner - efter fyraften. Det er ny rekord, og det kan hverken Højesteret eller dommerstandens image holde til, mener Claus Larsen: »For tre år siden lovede Højesterets dommere at dele ud af deres bijob. De skulle fordeles mere ligeligt mellem dommerne i Højesteret, landsretterne og byretterne. Men vi kan jo se, at det ikke har virket - tværtimod«. 900.000 kr. fra bijob Mens Højesteretsdommernes biindtægter nu nærmer sig de 900.000 kr. om året, tjener byretternes dommere i gennemsnit godt 80.000 kroner om året på fritidsarbejde. En særlig arbejdsgruppe bestående af blandt andre præsidenterne i Højesteret og de to landsretter har netop fremlagt en ny plan, der skal begrænse det massive bijobberi. Gruppen anbefaler blandt andet, at Højesterets dommere - nok en gang - forsøger at dele ud af deres bijob. Men Claus Larsen er skeptisk: »Arbejdsgruppen foreslår jo det, der hár været prøvet i flere år uden resultat. Lad os nu se, om det virker denne gang. Men lykkes det ikke, må det være en politisk sag at få indført klare regler for dommeres bijob«. Det er Domstolsstyrelsen, der administerer og fordeler domstolenes penge og ressourcer. Også Domstolsstyrelsen tvivler på, om anbefalingerne fra den særlige arbejdsgruppe for alvor vil begrænse bijobberiet. »Man skal huske, at Domstolsstyrelsen sidste år selv besluttede at rette henvendelse til justitsministeren (Lene Espersen, red.) for at få hende til at gøre noget ved bijobbene. Henvendelsen blev udelukkende sat i bero, fordi denne arbejdsgruppe tilbød at finde en løsning. Derfor er det afgørende, at der sker noget nu. Det er så at sige sidste chance. Og det bedste er selvfølgelig, at dommerne selv løser problemet«, siger Claus Larsen. Rigsrevisionen og statsrevisorerne har tidligere talt dunder mod det massive bijobberi i Højesteret og opfordret regeringen til at gribe ind. »Det principielle problem har ikke ændret sig, siden vi påpegede, at indtægterne fra bijob ikke står i passende forhold til det primære arbejde som dommer«, siger statsrevisorernes formand, SF'eren Peder Larsen. Højesterets præsident Jaques Hermann har flere gange afvist, at de mange bijob påvirker dommernes arbejdsindsats.