Års ballade om rederiet Scandlines skal stoppes. Den danske og den tyske trafikminister blev tirsdag på et møde i Berlin enige om, at Scandlines fortsat skal være et dansk-tysk selskab. Det er en total kovending efter lang tids strid om Scandlines' fremtid. På dansk side har det været en udbredt følelse, at tyskerne ikke ville være med til den nødvendige modernisering, fordi det kan koste arbejdspladser i det arbejdsløshedsplagede nordtyske område. Tyskere ville ikke købes ud Det danske trafikministerium har tilbudt at købe de tyske baner, Deutsche Bahn, som kontrollerer de 50 procent tyske aktier, ud. Men det ville tyskerne ikke. Nu fortsætter Scandlines med hovedsæde i Rostock, og trafikminister Flemming Hansen (K) taler om en »ny begyndelse« med en ny bestyrelsesformand. Dansk topchef fortsætter Den danske topdirektør Ole Rendbæk, der ellers er upopulær i tyske kredse, er blevet bedt om at fortsætte et år endnu. De tyske og danske statsbaners gamle rederier blev i 1998 lagt sammen til det fælles rederi med tysk bestyrelsesformand og dansk direktør, men kort tid efter begyndte uroen i ledelsen. Medarbejdere frygter for fortsat ballade Medarbejderne frygter, at balladen vil fortsætte. »Set med de danske medarbejderes øjne er det her en øretæve. Vi får ikke det fremadrettede rederi, som vi har brug for. Vi drukner i kvæl og ledelsesstrid«, siger talsmand Peter Vindum, der efterlyser en tredje ejer i Scandlines. Mulighed for partnerskab Det ønske deler Flemming Hansen. »Hvis vi delte selskabet op i to, så ville det blive to svage rederier i stedet for et stærkt. Derfor har vi sagt okay, så går vi i gang på ny. Vi åbner mulighed for partnerskab. Der bliver nedsat en aktionærkomite med to fra hver side, der skal undersøge mulighederne for en børsintroduktion eller at finde en strategisk partner«, siger trafikministeren. Fremgang På trods af uroen om ejerforholdene har Scandlines haft fremgang på sine 14 færgeruter. Rederiet har endnu ikke offentliggjort regnskab for sidste år, men ventes at give et overskud på omkring 375 millioner kroner. 16 pct.'s på Rødby-Puttgarten Rødby-Puttgarten oplevede sidste år en fremgang på 16 procent. Næsten 1,6 millioner biler blev transporteret over Femern Bælt, hvilket er det højeste antal nogensinde, men også ruten til Rostock havde en fremgang på 6 procent. Halvering af staben Der arbejder 1.450 medarbejdere på den danske side og 980 på den tyske. Det er samlet en halvering i forhold til 1998. Rationaliseringerne har blandt andet betydet, at flyvebådene mellem København og Malmø er blevet lukket.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























