Ledelsen i SAS har tre uger. Torsdag 10. april står den ansigt til ansigt med selskabets ejere på generalforsamlingen i Tivolis Koncertsal. Den dag skal den tredje spareplan på blot to år være klar. Planen, der reelt afgør, om der er noget, som hedder SAS om fem år. »Jeg tror, at British Airways, Air France, Lufthansa, hollandske KLM og måske SAS vil overleve. Generelt har vi for mange luftfartsselskaber i Europa i øjeblikket, og vi må forvente, at flere selskaber går sammen i løbet af de næste fem år. SAS har den fordel, at de har en unik position inden for Skandinavien«, siger analytiker Mark Bayley fra investeringsbanken JP Morgan i London. Norden skal være kerneområde Den danske analytiker Peter Falk-Sørensen mener, at SAS skal satse målrettet på Norden for at overleve. »Det ville være fornuftigt at trække sig ud af nogle af de oversøiske ruter og så fokusere på at have en stærk regional struktur i Norden. For SAS handler det om at være en dominerende regional aktør på det nordiske marked. Et samarbejde med Finnair synes i virkeligheden at være den mest oplagte mulighed set i en længere tidshorisont, så man kunne opbygge en stærk transportstruktur i hele Norden«, siger direktør Peter Falk-Sørensen fra Dansk Aktie Analyse. De to sidste år har i alt givet SAS et underskud på knap 1,3 milliarder kroner. Den benhårde konkurrence fra lavprisselskaberne har sat SAS i en skruestik. Piloterne og kabinepersonalet arbejder kun i luften halvt så lang tid som personalet hos konkurrenterne i for eksempel lavprisselskabet Ryanair. En SAS-pilot er 490 timer i luften på et almindeligt arbejdsår. Hårde forhandlinger SAS har allerede svaret på krisen med to spareplaner til i alt 10 milliarder kroner, som er ved at blive gennemført. Det vil inden 2005 koste 4.000 af 35.000 medarbejdere i SAS-koncernen jobbet, men allerede nu står det klart, at der skal spares yderligere mellem seks og otte milliarder kroner. Det vil koste yderligere et ukendt antal medarbejdere jobbet. Og udsigten til krig i Mellemøsten gør ikke tingene lettere. De 38 fagforeninger inden for SAS er indstillet på radikale forandringer, men ruster sig til benhårde forhandlinger de næste tre uger. Luftfartsanalytikeren Mark Bayley pointerer, at de mange forskellige faglige organisationer kan være en fordel for ledelsen i SAS. »Det tager selvfølgelig meget af ledelsens tid med de mange forhandlinger. Men omvendt betyder det også, at hvert enkelt forbund har mindre magt, end hvis der nu kun var to-tre forbund«, siger han. Køber billigere billetter Kunder svigter SAS på grund af den dårlige økonomi, men hvad værre er, så køber de fortrinsvis de billige billetter. I 1995 sad 40 procent af SAS' passagerer på businessclass. Den andel faldt sidste år til 22 procent. »SAS når i hvert fald ikke niveauet fra 1995 inden for de næste to eller tre år. Businessclass har været styrken i SAS, men jeg er ikke sikker på, at de nogensinde kommer tilbage til det niveau«, siger Mark Bayley. Peter Falk-Sørensen er enig og peger på, businessclass-kulturen simpelthen har ændret sig. »Der er en anden holdning til omkostninger i virksomhederne, hvor man sparer på dyre businessclass-billetter«, siger han. Et tegn på den anderledes holdning er staters, amters og kommuners årlige indkøb af flybilletter for 250 millioner kroner. Langt de fleste er hidtil købt hos SAS, som den danske stat ejer 14 procent af aktierne af. Billetterne skal til efteråret ud i åben licitation, så SAS må indstille sig på at give et godt tilbud.