Politibetjente, pædagoger, lærere, sygeplejersker og 91 andre faggrupper får ny formand i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). Og det skal være en mere synlig én af slagsen. To kvinder har meldt sig som afløsere af nuværende formand Anker Christoffersen, der stopper efter 15 år på posten, og de har begge mere synlighed og større handlekraft som valgslogan. Mangler handlekraft Bente Sorgenfrey, formand for 50.000 pædagoger på dag-, fritids- og ungdomsområdet, er mest kendt i offentligheden - bl.a. for sin kritik af FTF og sine varme følelser for en fælles lønmodtagerfront sammen med LO og akademikernes hovedorganisation, AC. »FTF skal være en dagsordenssættende organisation. Den har manglet handlekraft. Vi er oppe mod nogle store dagsordener i de her år, som handler om udviklingen af velfærdsområdet og overenskomsterne - både inden for det private og det offentlige«, siger Sorgenfrey og fortsætter: »Derfor har vi brug for fælles strategier. Jeg har ikke en fusion lige for øje, men vi er nødt til at have et tættere samarbejde mellem hovedorganisationerne«. Kampvalg er sjældne Kampvalg er ikke hverdag i de store organisationer, men det sørger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, for at der bliver, når FTF - forhandlingsfællesskabet for i alt 450.000 - holder kongres 12.-13. november. »FTF er inde i en spændende tid, hvor vi diskuterer en mere handlekraftig organisation. Vi bliver nødt til at involvere flere i beslutningerne - vores mange små medlemsorganisationer skal også med. Der har været meget lukkethed omkring FTF's forretningsudvalg«, siger Grethe Christensen. Lærere i venteposition Dermed lægger hun sig på linje med LO, som på sin kongres i februar vedtog et nyt grundlag, der skulle øge medlemsforbundenes tilhørsforhold til paraplyorganisationen. Men hun er mere forbeholden end Sorgenfrey over for alt for tætte bånd til LO og AC. »Det er naturligt, at vi udbygger samarbejdet med de andre hovedorganisationer. Men de tre har hver sine styrker, og vi har brug for at have vores baser«, siger hun. Hos det tredje store fagforbund blandt funktionærer og tjenestemænd, lærerne, forholder formand Anders Bondo sig afventende. Han stiller næppe selv op, men vil endnu ikke støtte en af de to kandidater. Målet om større slagkraft er han dog helt enig i: »Vi tager diskussionen i løbet af forsommeren. Til sin tid vil det være afgørende, hvem der bedst kan gøre FTF til en handlekraftig organisation«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
Dråben er, da han hører penisjoken
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























