Hvis SAS skal overleve, er de voldsomme besparelser og det store pres på fagforeningerne den eneste vej at gå. Ellers kan SAS ikke klare sig i konkurrencen med lavprisselskaberne, vurderer Jyske Banks luftfartsanalytiker Brian Børsting. »Hvis SAS ikke nedbringer omkostningerne markant og i hvert fald så meget, som de har meldt ud, at de vil, så overlever SAS ikke. Ikke i den form, vi kender i dag«, siger Brian Børsting til Ritzau. SAS' omfattende plan, der præsenteres i dag, går ud på at spare 16 milliarder svenske kroner. Om det er nok, er ifølge Brian Børsting svært at vurdere. I går var der stormøde i Stockholm, hvor SAS-ledelsen orienterede tillidsfolkene fra Danmark, Norge og Sverige om resultatet af spareforhandlingerne.
Analytiker: SAS gør det rigtige
Lyt til artiklen