EDC Mæglerne har succes med internetordning, hvor man delvist kan følge med i, hvordan det går med at sælge ens bolig. Landets EDC Mæglere melder om stor succes for en ny onlineservice, hvor man som hussælger dagligt kan kigge sin ejendomsmægler over skulderen. Servicen giver blandt andet et overblik over hvor mange internetbrugere, der har klikket sig ind på den pågældende ejendom, og hvor mange heraf der har fået salgsopstillingen tilsendt via e-mail. Personlig side Boligsælgere, der er interesseret, får tildelt et password, der giver adgang til en personlig side på kædens hjemmeside, hvor resultaterne kan aflæses. Og interessen for ordningen, der har været i kraft i nogle måneder, er stor, siger EDC Mæglernes informationschef, Jan Nordmann. »Det fylder meget i ens tanker at have sin bolig til salg. Derfor synes mange, at det er rart at kunne følge salget, når man har tid og lyst. Flere sælgere fortæller, at de er inde at kigge hver eneste dag«, siger Jan Nordmann. De tilgængelige oplysninger giver dog kun et vist fingerpeg om interessen for boligen, da der er flere dele af salgsarbejdet, hvor hussælgeren endnu ikke har mulighed for at følge med. Det gælder for eksempel de salgsopstillinger, der bliver sendt ud på baggrund af telefoniske henvendelser, eller som bliver udleveret personligt til interesserede hos ejendomsmægleren. Men det er kun et spørgsmål om tid, siger Jan Nordmann. Systemet videreudvikles »Vi er i gang med at videreudvikle systemet, så kunden fremover vil kunne få et samlet overblik over såvel personlige som elektroniske henvendelser«, siger han. Den seneste opgørelse viser, at mere end 500.000 personer alene i marts var inde at se på boliger på EDC-kædens hjemmeside.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen