Den tidligere topledelse i Midtbank fik straffe på betinget fængsel i op til et år og seks måneder, da Retten i Herning tirsdag afsagde dom i den såkaldte Midtbanksag om køb af aktier på insiderviden. Den tidligere ordførende direktør Steen Hove fik den hårdeste straf på halvandet år. Banken blev idømt en bøde på en mio. kr. samt konfiskation af godt 54 mio. kr. Et år for at købe for egen vinding Tidligere direktør Ib Schmidt Hansen og tidligere bestyrelsesformand blev idømt et års betinget fængsel. Han er den eneste af de fire tiltalte fra den daværende Midtbank-topledelse, der var tiltalt for at have købt aktier op i Midtbank for egen vindings skyld. Bankdirektør Bjarne Degn fik ni måneders betinget fængsel, mens tidligere næstformand Eskild Thygesen fik seks måneder. Øjeblikklig anke Advokat Mads Berendt ankede på stedet dommen for Midtbank og tre af de dømte. Kun Ib Schmidt Hansens advokat, Jacob Lund Poulsen, udbad sig betænkningstid. Skærpende og formildende omstændigheder Et flertal i domsmandsretten gjorde alle fængselsstraffe betingede med henvisning til, »at den ulovlige aktiehandel kom i stand på initiativ af Realkredit Danmark A/S, der ville sælge af virksomhedspolitiske årsager og derfor tilbød Midtbank A/S aktierne«, som det hedder i dommen. Retten mener, at de dømte er professionelle aktiehandlere, og at det er en skærpende omstændighed. På den formildende side lagde retten vægt på, at de dømte ikke har haft personlig vinding ud af aktiehandlerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























