Et nyt brætspil til virksomheder vil starte diskussionen om, hvad integration på arbejdsmarkedet egentlig går ud på. Og det gik ganske godt til præsentationen, hvor der netop kom gang i diskussionerne mellem deltagerne. Kan et brætspil få flere indvandrere og flygtninge i arbejde? Tilsyneladende ja. En række personalechefer og konsulenter fra det danske erhvervsliv tager i hvert fald godt imod et nyt brætspil, der skal geare medarbejdere til at arbejde sammen med folk med en anden kulturel baggrund end deres egen. »Hvis integration skal lykkes, så må det ske på to planer: det organisatoriske og det individuelle. Altså virksomhedens overordnede tiltag, og hver enkelt medarbejders personlige tilgang til det. Vores spil arbejder med det sidste«, fortæller en af de to spilopfindere, antropologen Mette Høgh Mogensen. Sammen med kollegaen Mathilde Hjerrild Carlsen er hun blevet inspireret af en række amerikanske rollespil om samme emne, og hun har med brætspillet 'InBetween' lavet dem om til danske forhold. De to nyuddannede antropologer skal nu præsentere spillet over for en række personalechefer, uddannelseskonsulenter og andre, der arbejder med integration på det danske arbejdsmarked. De er alle mødt op på en af forårets første solskinsdage for selv at prøve brætspillet. Umiddelbart kan konceptet godt lyde lidt langhåret og fortænkt, men da spillet går i gang, bliver det tydeligt, at de to antropologer har fat i den lange ende. Motiverne Omkring spillepladen diskuterer forfatteren og journalisten Rushy Rashid, der nu arbejder med mangfoldighed blandt personalet hos IKEA, med koncernpersonalechef Kim Vakgaard fra Dagrofa A/S. Skal man gå efter kvalifikationer eller den kulturelle baggrund? Skal man kigge på folks motiv til at søge jobbet, eller om de kan snakke persisk? Som der bliver mindre og mindre tid til at træffe beslutningerne, bliver diskussionen mere og mere ophedet, og uddannelseskonsulent Harry Halkjær fra HK og direktionssekretæren fra Hovedstadens Udviklingsråd har også hver sin mening om, hvordan man skal prioritere. Det hele foregår dog i en god tone, og en masse synspunkter, om hvad mangfoldighed og integration egentligt går ud på, fyger over bordet. Bagefter har sekretariatsleder Nina Voigt fra Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet mange rosende ord tilovers for spillet. »Det viste sig, at vi alle under tidspres handlede mere efter vores instinktive følelser, end efter hvad vi principielt mener er det rigtige. Og det gør jo, at der kommer nogle ganske interessante ting frem i lyset, om vores syn på integration«, siger hun. Rushy Rashid mener, at spillet har en tendens til at fokusere for meget på folks baggrund frem for på deres kvalifikationer, men hun kunne alligevel sagtens finde på at bruge det blandt IKEA's medarbejdere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen