Ifølge bankerne går alle pengene fra de nye dankortgebyrer til at udstyre fremtidens dankort med en chip. Men ifølge beregninger fra Økonomiministeriet ligger der en millionfortjeneste til bankerne gemt i aftalen. Dårligt var bankerne gået med til aftalen om at lægge begrænsede gebyrer på fremtidige dankortbetalinger, før Finansrådets formand gik på tv for at forsikre danskerne om, at bankerne ikke kommer til at tjene penge på gebyret. »Der er ingen nye indtægter til bankerne i den aftale, vi lavede i går. Pengene går til at modernisere det dankort, vi har i dag. Det koster lidt over 50 øre per transaktion, og det er nogenlunde det samme, vi får i nye indtægter«, sagde formanden for Finansrådet, Nordeas landedirektør Peter Schütze, til DR's TV-avisen, dagen efter at aftalen kom i hus i sidste uge. 100 millioner i forstjeneste Men nu viser en opgørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, at det ikke står helt så slemt til. Selv om bankerne fortsat kommer til at bidrage til driften af dankortet, ligger der over 100 millioner kroner og gemmer sig i ekstra fortjeneste, når gebyrerne træder i kraft fra 2005. 630 mio. kr. årligt Ifølge bankerne koster det 630 millioner kroner om året at holde liv i dankortet, som vi kender det i dag, mens Økonomiministeriet - på baggrund af Konkurrencestyrelsens tal - lægger niveauet omkring 580 millioner kroner. Fremtidens dankort - det med chippen på - kommer årligt til at koste 658 millioner kroner at drive, altså en merudgift på mellem 28 og 78 millioner kroner. Forhandling om gebyr Samtidig må bankerne ifølge aftalen kræve op til 50 øre i gebyr, hver gang butikkerne tager imod en dankortbetaling. Små butikker med under 5.000 dankortbetalinger om året går dog fri af gebyrerne, og samlet forventes aftalen at indbringe bankerne omkring 180 millioner kroner. Indtægten afhænger blandt andet af danskernes dankortvaner og detailkædernes evne til at forhandle gebyret ned. Samlet betyder det, at landets pengeinstitutter får en nettogevinst på anslået 102 millioner kroner. Men det beløb er ikke stort, set i forhold til de enorme summer der cykler rundt i bankverdenen, mener direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz, og det er da også en af årsagerne til, at han stiller spørgsmålstegn ved værdien af opgørelsen. Usikre ændringer »Ændringerne på grund af aftalen er så små og usikre, at nettoresultatet lige så godt kan blive et underskud eller et rundt nul«, siger han. Forbrugerrådet, der har været en af arkitekterne bag aftalen, er ligeledes i tvivl om, hvorvidt gebyrerne reelt kommer til at se ud af noget i bankregnskaberne. De håber, at konkurrencen vil barbere toppen af indtjeningen. »Vores vurdering er, at især de store kæder vil forhandle gebyrerne ned, så de samlet ikke overstiger udviklingsomkostningerne til chipkortet. Og det er vel ok«, siger rådets formand Rasmus Kjeldahl. Tvivl om omkostning Tilbage står så spørgsmålet om, hvorvidt dankortet overhovedet er den omkostning, som bankerne siger, det er, eller om de - ligesom forbrugerne og detailhandlen - har stor glæde af kortet. Bankekspert Bjarne Jensen fra konsulentvirksomheden Bjarne Jensen Consult er ikke i tvivl: »Jeg er ikke enig med bankerne i den her sag. De har meget ud af dankortet. Gebyrer eller ej, så tror jeg aldrig, de ville forlade dankortet«, siger han.