En ny og billigere type autoværksteder er så småt ved at se dagens lys i Danmark. Der er tale om såkaldte autoriserede serviceværksteder, som har bilfabrikkernes ord for, at de leverer den samme kvalitet i service og reparationer som bilfabrikkernes egne autoriserede forhandlere - blot til en noget lavere pris for bilejeren. Et eksempel er Bertelsen Biler A/S i Vanløse - en forhenværende autoriseret Toyota-forhandler, der som den første i landet er blevet godkendt som såkaldt autoriseret Toyota-serviceværksted. Sænket priserne 15-40 procent Konkret har det direkte betydning for den pris, kunder betaler for et serviceeftersyn på bilen. »Vi har sænket priserne på en 30.000-kilometer service med 15-40 procent«, siger direktør Steen Bertelsen fra Bertelsen Biler. Eksempelvis koster det i fremtiden 2.210 kroner at få udført en 30.000-kilometers service på en Toyota Corolla 1,3, mens prisen var 3.684 kroner, da Bertelsen Biler stadig var autoriseret forhandler. Billige reservedele Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at Bertelsen Biler ikke længere bruger Toyotas dyre originale reservedele, men uoriginale reservedele i samme kvalitet, der hældes en billigere olie på, og så bliver bilen ikke længere støvsuget og ruderne ikke pudset. Men den største besparelse opnås på arbejdslønnen. »Vi sænker timelønnen fra 725 kroner før moms til 425 kroner før moms, og så bruger vi kun 42 minutter på et serviceeftersyn, hvor Toyota tidligere sagde, vi skulle bruge en hel time«, siger Steen Bertelsen. Resultat af nye EU-regler Værksteder som Bertelsen Biler opstår som en direkte konsekvens af nye EU-regler, der har til formål at øge konkurrencen på bilmarkedet i EU. Tidligere kunne bilfabrikkerne stort set diktere, hvilke reservedele og reservedelspriser deres autoriserede forhandler skulle anvende, og hvor mange værkstedsstimer de skulle bruge på at udføre service og reparation. Og det kunne ses på værkstedsregningen. Men det går ikke længere, påpeger souschef Nils Suhr Andersen fra brancheorganisationen Den Danske Bilbranche. »Det har hidtil været sådan, at de autoriserede forhandlere skulle tjene pengene på reservedele og service, men ikke på salg af nye biler. Men det bliver der vendt op og ned på nu. Værkstederne vil sænke priserne, mens forhandlerne nu er nødt til at tjene noget mere på at sælge nye biler«, siger Nils Suhr Andersen. Han forventer, at der opstår mellem 100 og 200 af de nye værksteder, hvilket skal sammenholdes med, at der findes 800-900 autoriserede forhandlere og et par tusinde såkaldte frie værksteder, der hverken er det ene eller andet. Frit valg Teknisk chef Per Antvorskov fra bilistorganisationen FDM påpeger, at bilejeren i dag er helt frit stillet i valg af værksted - de garantier, der er udstukket fra bilfabrikkerne gælder, uanset om det er en autoriseret forhandler, et autoriseret serviceværksted eller et frit værksted, der udfører arbejdet på bilen. »Så man kan roligt få tilbud fra andre værksteder. I sidste ende handler det vel mest om, at man har gode erfaringer med det værksted, man har for vane at bruge«, siger Per Antvorskov.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
»Nu er vi sparket tilbage til start«: Yderst effektivt våben mod SMS-svindel bliver stoppet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























