De sætter rigmandshuse i stand. De fælder juletræer. De deler aviser ud og maler skibe. Omfanget af illegale arbejdere fra Østeuropa er blevet tydeligere i løbet af det sidste halve år, hvor flere sager har afsløret virksomheder, der har ansat udlændinge uden arbejdstilladelse. Illegale malere anholdt i Fredericia Onsdag aften blev den seneste sag tilføjet listen: Efter en razzia mod Fredericia Skibsværft anholdt politiet syv illegale malere. Deres arbejde bestod i at sprøjtemale skibe, alle ugens syv dage, til en timeløn på mellem 40 og 45 kroner. Men nu vil både politiet og BAT-kartellet (Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet) sætte hårdere ind over for den illegale undergrund. Meningen er at rette lyset mod de virksomheder, der gennem underleverandører får illegale arbejdere til landet. »Der er et ønske om ikke bare at sætte ind over for den tilfældige person, der arbejder illegalt, men sætte ind over for de arbejdsgivere, der udnytter den illegale arbejdskraft«, forklarer vicepolitichef i Rigspolitiet Hans-Viggo Jensen. Vil styrke indsatsen Folketinget vedtog i februar at styrke indsatsen mod den illegale arbejdskraft, og siden har koordineringen af indsatsen ligget på vicepolitichefens tegnebræt. Hans-Viggo Jensen har blandt andet hevet fat i fagforeningerne og Told & Skat for at få dem til at give deres bud på, hvordan de i fællesskab kan komme bagmændene til livs. Politiets ekstra øje I byggebranchen er man fra BAT-kartellets side parat til at fungere som politiets øjne på arbejdspladserne. »Vi har bedt vores afdelinger om at henvende sig til den lokale politikreds og stille deres ekspertise til rådighed«, sagde formand for BAT, John Larsen, på et pressemøde fredag. »Det er os, der kan være udfarende i forhold til det illegale arbejde. Når vi får øje på det ude på arbejdspladserne, skal vi ringe til politiet, som vi derefter håber kan forfølge dem, der har inviteret arbejderne herop«. Forbundet vil, ud over at hjælpe politiet, oprette lokale grupper, der skal specialisere sig i, hvordan man tackler den illegale arbejdskraft rundt omkring på arbejdspladserne. Trykker lønnen Desuden er det formandens ambition at holde politikerne fast på, at straffen for illegalt arbejde ikke bare skal ramme den enkelte arbejder, men især den virksomhed, der har ansat ham. »Politikerne skal holdes i ørerne, så beslutningen om skærpede straffe til de folk, der ansætter illegal arbejdskraft, også føres ud i livet«, siger John Larsen. I samme tempo, som det illegale arbejde er steget, er der flere arbejdere fra både Danmark og resten af EU, som også er begyndt at trykke lønnen i den gale retning. Det er især omfanget af enmands-virksomheder, der er steget. De udfører samme arbejde som eksempelvis en murersvend, men tager meget mindre i løn for det. Og det er langtfra god reklame for branchen, mener John Larsen. »Hvis man har en branche med så meget turbulens, kan det godt være, de unge mennesker vælger os fra. Og det bekymrer os meget«, siger han, men satser på, at forbundet kan nå at ændre det blakkede billede, inden det når så vidt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























