Retssager ruller, myndighederne drukner i bureaukrati, og de ledige får ikke job. Sådan lyder de dystre konklusioner efter halvandet år med den hollandske model for jobformidling, som gang på gang er blevet fremhævet som forbillede i den danske regerings bestræbelser på at få flere arbejdsløse i job. Kvaliteten halter Fornyelsen går blandt andet ud på at få andre end Arbejdsformidlingen (AF) til at forestå kontakten med den ledige. Ikke mindst private firmaer. »De første opgørelser tyder på, at man tager fejl, hvis man tror, man får mere kvalitet ud af det«, konstaterer professor Henning Jørgensen, der også er direktør for Center for Arbejdsmarkedsstudier på Aalborg Universitet. »Der er ofte kvalitetsproblemer med tilbuddene, og det betyder ressourcekrævende undersøgelser af, om kontrakterne er overholdt, retssager, hvis de ikke er osv. Det gavner ikke indsatsen, og de ledige får ikke, hvad de skal have«, siger han. Udbudsrunde i Danmark I Danmark har AF netop gennemført en udbudsrunde og godkendt flere hundrede nye opgaveløsere - heraf 53 procent private firmaer. Aflønningen til de nye aktører varierer i form. Nogle opererer med et lavt grundbeløb og en bonus, hvis den ledige kommer i job. Den model bliver også brugt i Holland. »Og dem, som får noget, er de bedste ledige, for dér skummer man fløden. Når man får aflønning efter at skaffe folk i job, tager man fat i de stærkeste ledige og giver dem den bedste service og skrotter de svage«, siger Henning Jørgensen. Holland gik 1. januar 2002 fra et fælles statsligt AF-system som det danske til en struktur med jobcentre, der via private aktører fungerer som mødested mellem alle ledige og arbejdsgivere. I dag kører 41 firmaer jobformidlingen. Ideen om jobcentre er også en kongstanke i den danske arbejdsmarkedsreform'Flere i arbejde'. På den baggrund har professor i politik og institutioner på RUC, Jacob Torfing, udarbejdet et notat, hvor han udpeger centrale problemer i Holland.