Med udsigten til stadig flere private firmaer på markedet for jobformidling, strammer a-kasserne nu overvågningen af, om de ledige får, hvad de har krav på. »Vi har et system i støbeskeen, hvor kasserne kan melde til os, så vi kan samle de uheldige tendenser op«, siger sekretariatschef i brancheorganisationen AK-Samvirke, Torben D. Jensen: »Vi skal have fat i alle de firmaer, som nu er i gang med at lave noget for de ledige, der er ren tomgang. Ingen mennesker gider deltage i sådanne forløb. Problemet er, at nogle firmaer ikke har den rigtige kontakt til arbejdsmarkedet og derfor ikke kan levere andet end en teaterforestilling«. Organisationen vil så rejse sagerne over for arbejdsformidlingen (AF), der kan straffe virksomheder, som ikke leverer varen. Nye aktører på banen Allerede i dag løser private firmaer adskillige opgaver for AF. Men som omtalt i Politiken, vil hundredvis af nye aktører komme på banen efter AF-regionernes store udbudsrunde af traditionelle kerneopgaver. 53 procent af de nygodkendte opgaveløsere er private, mens 29 procent har tilknytning til fagbevægelsen og 18 procent er offentlige institutioner, viser den samlede opgørelse over udbuddene, som AK-Samvirke har udarbejdet. »Vi er meget optaget af, hvordan det vil se ud for de ledige, når de nu skal i kontakt med alle de aktører«, siger Torben D. Jensen. Arbejdsmarkedsreform Initiativet til den øgede overvågning kommer også på baggrund af stor utilfredshed med blandt andet de såkaldte jobklubber, som ledige har mødepligt til, når de har været uden arbejde i tre måneder. Pligten trådte i kraft 1. januar i år som følge af arbejdsmarkedsreformen 'Flere i arbejde'. Jobklubberne, som AF ofte hyrer private firmaer til at køre, bliver kritiseret for manglende føling med jobmarkedet, nedladende undervisere og usaglige bortvisninger, der kan koste den ledige dagpengene. Politiken har efter gårsdagens artikler modtaget dokumentation fra flere ledige, der føler sig krænket og har a-kassens opbakning. For lidt kontakt mellem AF og private Problemet ligger ofte i kontakten mellem AF og de private firmaer - eller manglen på samme - viser den første analyse af et forsøgsprojekt med den nye model for jobformidling fra PLS Rambøll. F.eks. kan det halte med den nye aktørs kendskab til de ledige, der skal hjælpes i job, og aflønningen kan være skruet forkert sammen, så kun de stærkeste er attraktive at hjælpe. »Det her er meget nyt i Danmark, og resultaterne er blandede. Men vores generelle indtryk er, at man er åben for at tage erfaringer til sig, og det er væsentligt nu, hvor toget for alvor ruller«, siger afdelingsleder for Arbejdsmarkedsanalyse hos PLS, Christian Bason og fortsætter: »Hvis man vil undgå at bruge en masse kræfter på kontrol, administration og overvågning, er det vigtigt fra start at inddrage erfaringer fra både Danmark og udlandet. Så vi får så gode udbud som muligt, og de rette aktører med de rette incitamenter. Så minimeres udfordringen for a-kasserne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























