Når danskerne her til morgen tænder for deres computer på arbejdet, vil der i mange indbakker være virusinficerede mail. Computervirussen med det kryptiske navn Sobig.F., der i sidste uge hærgede computere overalt i verden, har nemlig ikke holdt weekend, men har fortsat sin færden fra computer til computer. Og det er ikke kun mail med virus, der havner i indbakken. Der vil også komme mail med den alarmerende besked, at man selv har sendt virussen ud. Der er dog ingen grund til at gå i panik. Falske mail »Beskederne kommer fra antivirusprogrammerne på andre folks computere, der tror, at man har sendt en mail med virus. Det behøver dog langtfra betyde, at man selv er blevet ramt, det er bare Sobig.F., der får det til at se ud, som om man er afsender af en mail med virus«, forklarer Lars Neupart fra sikkerhedsfirmaet, der bærer hans eget efternavn. Årsagen til at ens navn og e-mail-adresse kan stå som afsender, er, at Sobig.F. på en anden computer har fundet ens oplysninger i mailprogrammet. Et eksempel - hold tungen lige i munden, det er slet ikke så kompliceret, som det umiddelbart lyder: Peter har fået virus på sin computer, og han har Lise og Muhammeds navn og mailadresse stående i sit mailprogram. Sobig.F. sender så fra Peters computer en mail med en virus til Lise, men får det til at se ud, som om afsenderen er Muhammed. Lises antivirusprogram opdager virussen og skriver en advarsel til Muhammed om, at han altså sender farlige mail ud. Selv har Muhammed måske været ude i det gode vejr i weekenden og har ikke så meget som tændt sin computer. Drop de vedhæftede filer Og så længe Muhammed, Lise, Peter og alle vi andre ikke åbner vedhæftede filer med mærkelige navne, så er der ingen fare for, at vi får Sobig.F. på vores computer. Selve virussen gør angiveligt ikke andet end at sprede sig selv, men belaster it-systemer på grund af de utroligt mange mail. Den hidsige virus har bredt sig med hidtil uset hastighed. Det internationale sikkerhedsfirma MessageLabs har fundet Sobig.F. i 168 lande over hele kloden, og ifølge firmaet er 1 ud af 37 af alle sendte mail befængt med virussen. Ifølge nyhedsbureauet AFP er især Kina ramt hårdt. Der er rundt regnet 68 millioner internetbrugere i Kina. Men da de for det meste er elendigt sikret, hvad angår antivirusprogrammer, så er rigtig mange kinesere blevet ramt, fortæller en talsmand for den kinesiske regering. I USA og Canada jager myndighederne intenst ophavsmændene til virusormen. Foreløbig er den sporet til en server i Phoenix i staten Arizona.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























