USA centralbankchef, Alan Greenspan, omtales som den, der måske har den største indflydelse på økonomiens gang overhovedet. Men står hans løn mål med det store ansvar? Greenspans løn på 1,2 mio. kr. årligt er, om ikke nogen sulteløn så alligevel, et noget pauvert udbytte i en verden, hvor de fleste af hans kollegaer i den vestlige verden hæver en noget højere løn. Job med prestige Tag bare vores egen Bodil Nyboe Andersen, der i en sammenligning med Greenspan må betegnes som bestyrer af en isbod. Hun belønnes med 1,7 mio. kr. årligt - et lønniveau der historisk er fastlagt efter lønnen i en mellemstor privat bank. Nu er det hverken Bodil Nyboe Andersen, ECB's Wim Duisenberg (2,8 mio. kr.), Hollands Nout Wellink (3,1 mio. kr.) eller topscorer Joseph Yam fra Hongkong (7,6 mio. kr.), der er problemet, mener centralbankeksperten, økonomiprofessor Charles Goodhart. »Greenspans løn er latterlig lav ... og Federal Reserve (USA's centralbank, red.) kan kun tiltrække kandidater af Greenspans kaliber, fordi jobbet har en tiltrækningskraft, der går ud over det pengemæssige«, siger Charles Goodhart ifølge netsiden centralbanking.co.uk. Således fastlægges Greenspans løn ud fra den traditionelle betoning, af, at det nærmest er et kald at være i offentlig tjeneste - og det er for længst gået af mode andre steder.