En femtedel mere på bundlinjen. Sådan lyder det samlede halvårsresultat for alle de danske banker og sparekasser ifølge en ny opgørelse fra Finanstilsynet. 13 milliarder kroner har de tjent ved at råde over de danske lønmodtageres og virksomheders penge i første halvår af 2003. Samme periode sidste år tjente de blot 11 milliarder. En del af ekstraindtjeningen kommer fra stigende låne- og konverteringslyst. »Især de private husholdninger låner i friværdien, og tendensen til at skifte fra banklån til billigere realkreditlån er blevet tydeligere i det her halvår«, siger chefkonsulent i Finanstilsynet Morten Harpøth Johansen. Banker tjener på at være mellemled Hvor pengeinstitutternes udlån stort set er uændret, har realkreditinstitutterne lånt markant mere ud i forhold til første halvår 2002. Og væksten, der er på ni procent, kan aflæses direkte på gebyr-taxameteret. Bankerne har indkasseret ekstra syv procent på at være mellemled mellem kunde og realkreditinstitut. Og realkreditinstitutterne har forøget rente- og gebyrindtjeningen med knap 16 procent. Ud over låneomlægningerne er bankerne begyndt at tjene penge på aktiemarkederne i modsætning til sidste år, hvor aktierne gav dundrende underskud. På trods af gode regnskaber er der dog også spirende tegn på, at bankerne ikke er usårlige. Deres samlede tab og hensættelser er steget med 27 procent, fra 2,1 til 2,7 milliarder. »Jeg har ikke noget bud på hvorfor. Men niveauet er stadig lavt, så enkeltsager kan betyde meget i det spil«, siger formanden for Finansrådet, Nordeas landechef for Danmark Peter Schütze. Tabene slår især igennem hos storbankerne, der isoleret set står for en vækst på 58 procent. De lokale og regionale pengeinstitutter trækker i den modsatte retning og har haft færre tab på kunderne.