Kun 35 dage før, at regeringen skal forklare Folketinget, hvordan den vil øge statens indtægter på Nordsøolien, lægger ledelsen i Dansk Folkeparti maksimalt pres på forhandlingerne mellem A.P. Møller-Mærsk og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Partiets ledelse vil have flere penge i statskassen nu. Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl kræver, at regeringen 1. oktober har en aftale i hus, der øger statens indtægter allerede næste år. Hvis ikke de to parter når en aftale, vil Kristian Thulesen Dahl sætte sig i spidsen for et lovindgreb, som betyder, at A.P. Møller-Mærsk og selskabets to partnere i Nordsøen, Shell og Texaco, afleverer en væsentlig større del af de mange milliarder, selskaberne hvert år tjener på Nordsøolien. Klar til alternativ »Vi er helt stålsatte på, at der skal flere penge på bordet. Selvfølgelig håber vi på, at regeringen kan blive enig med A.P. Møller-Mærsk inden Folketingets deadline 1. oktober, men hvis ikke det sker, sætter vi lovgivningsarbejdet i gang«, siger Kristian Thulesen Dahl. Dansk Folkeparti øger samtidig mulighederne for et forlig uden om regeringen ved at ændre signaler om holdningen til en statslig ejerandel. Partiet har hidtil været modstander af Socialdemokratiets forslag om, at staten skal have en ejerandel på 20 procent i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), hvor de tre olieselskaber er organiseret. Den modstand bliver taget af bordet nu. »Alle muligheder er i spil. Om staten får flere penge i kassen via et statslig ejerskab af DUC eller på en anden måde, det er ikke så afgørende for os«, fastslår Kristian Thulesen Dahl. Sundhed for ældre Partiet vil bruge de øgede indtægter på nedbringelse af statsgælden og engangsudgifter, blandt andet byggeri af flere hospicer og sundhedscentre for ældre. Kristian Thulesen Dahl vil dog ikke løfte sløret for partiets krav til, hvor mange flere kroner selskaberne skal aflevere. »Det ville være taktisk dumt at afsløre over for modparten (A.P. Møller-Mærsk, red.)«, siger han. Den slags betænkeligheder har SF ikke. Partiet vil hente yderligere 4-5 milliarder kroner om året fra Nordsøolien. Og skatteordfører Morten Homann mener ikke, at regeringen bør føle sig hæmmet af, at A.P. Møllers såkaldte eneretsbevilling først løber ud i 2012. »Der er ofte blevet ændret på skattevilkårene. Blandt andet via nedsættelsen af selskabsskatten fra 50 til 30 procent i 1990'erne«, påpeger Morten Homann. Ifølge beregninger, som Skatteministeriet har udført for SF, har de tre DUC-selskaber sparet 12,8 milliarder kroner på den konto i årene fra 1998-2002. Bare i 2002 var besparelsen 3,8 milliarder kroner. Sen start Forhandlingerne mellem A.P. Møller-Mærsk og regeringen begyndte i slutningen af juni, tvunget i gang af en vedtagelse i Folketinget, som pålægger regeringen at øge statens indtægter fra Nordsøolien. Om det skal ske via en øget ejerandel, højere skatter eller noget helt tredje, står regeringen frit for. Selv om der kun er 35 dage til Folketingets deadline, er de afsluttende forhandlinger endnu ikke gået i gang, oplyser Økonomi- og Erhvervsministeriet. Indtil videre foregår forhandlingerne således fortsat på embedsmandsniveau, og Bendt Bendtsen ventes først for alvor at gå ind i forhandlingerne i den sidste måned. Olieselskaberne i Nordsøen ventes i år at producere olie for godt 30 milliarder kroner, hvoraf staten forventer at få omkring otte milliarder kroner. Hovedparten af indtægterne går til Shell og Texaco, som tegner sig for henholdsvis 46 procent og 15 procent af DUC.