Netop som politikerne på Christiansborg har travlt med at lancere den ene jobplan efter den anden, skaber nye arbejdsløshedstal fra Danmarks Statistik tvivl om behovet for at gøre noget aktivt. I hvert fald viser de officielle ledighedstal for juli et meget overraskende fald i arbejdsløsheden på 5.400 fra juni til juli, og dermed kunne det se ud til, at det værste nu er overstået. Ikke færdige med at fyre Men så simpelt er det desværre ikke, mener økonom Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Virksomhederne er ikke færdige med at fyre, og så tvivler han i øvrigt stærkt på, at de officielle tal for juli giver et retvisende billede af udviklingen. »Arbejdsløsheden er reelt uændret eller måske endda svagt stigende, så man kan absolut ikke tale om en vending på arbejdsmarkedet endnu«, siger Thomas V. Pedersen. Han vurderer at den opgjorte arbejdsløshed på knap 168.000 i juli er undervurderet med mindst 3.000 og måske op til 10.000. Ledige på ferie Forklaringen er ifølge Thomas V. Pedersen, at de tekniske korrektioner, Danmarks Statistik foretager for at rense tallene for tilfældige sæsonudsving, ikke er velegnede i en situation med stigende ledighed. Problemet handler især om opgørelsen af folk, der holder ferie med dagpenge - et problem, der traditionelt er størst i sommermånederne juli og august. Den forklaring hælder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) da også til i en kommentar. »Jeg glæder mig naturligvis, hver gang der bliver en arbejdsløs mindre. Men vi må desværre nok konstatere, at faldet først og fremmest skyldes, at folk holder ferie med feriepenge i stedet for at hæve dagpenge«, siger Claus Hjort Frederiksen til Ritzau. Økonomien til eftersyn I Danske Bank har økonomerne netop haft dansk økonomi til eftersyn, og chefanalytiker Steen Bocian mener, at faldet i arbejdsløsheden - trods usikkerheden om tallenes tekniske opgørelse - kan indeholde gode nyheder. »Det går måske ikke så ringe endda. Vi er i hvert fald fortrøstningsfulde og kan godt se for os, at der kan komme gang i beskæftigelsen sidst på året«, siger Steen Bocian. Danske Bank forudser - på linje med regeringen - at opsvinget gradvist vinder i styrke i løbet af 2004. Konkret forudses den samfundsøkonomiske vækst (BNP) at stige fra 1,2 procent i år til 2,1 procent næste år, med det private forbrug som den væsentligste drivkraft. De meget omtalte afdragsfrie realkreditlån, der lanceres 1. oktober, vil give økonomien et lille ekstra skub fremad, fordi der frigives købekraft til forbrug. Danske Bank regner med, at der ryger 700-800 millioner kroner ekstra ud til forbrug på den konto i 2004. Det svarer til en ekstra forbrugsvækst på 0,1 procent - altså en forholdsvis beskeden effekt. 12.000 flere i job Normalt kan der sagtens gå et halvt år eller mere, før et opsving i produktionen fører til nye job i virksomhederne, men ifølge Danske Banks analyse vil der denne gang hurtigt komme gang i ansættelserne. »Virksomhederne har ikke holdt på deres arbejdskraft, men tværtimod afskediget folk som følge af afmatningen. Så de skal hurtigt ud at skaffe nye medarbejdere for at kunne imødekomme en større efterspørgsel«, siger Steen Bocian. På den baggrund forudser Danske Bank, at beskæftigelsen kan stige med ca. 12.000 i løbet af 2004, og faldet i arbejdsløsheden vil være af nogenlunde samme størrelsesorden.