Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S), har i overført betydning hængt et skilt i vinduet i Vognmagergade, hvor kommunens multiforsyningsselskab, Københavns Energi, holder til:
Til salg - i hvert fald delvis!
Københavns Energi leverer el til 350.000 kunder, og fremover kommer det til at ske i alvorlig konkurrence med stadig stærkere modstandere på det nordeuropæiske elmarked. Kommunen udelukker ikke noget
Senest har statens energikoncern DONG afgivet et tilbud på mellem 8,1 og 11,6 mia. kr. på elselskabet NESA, der er Københavns Energis geografisk set nærmeste konkurrent.
»Der sker meget omkring konsolidering i elsektoren. Vi er åbne over for de muligheder, der er. Hvis vi skal sikre vores værdier, så er vi nødt til at agere«, siger direktør Bjarne Winge fra økonomiforvaltningen i Københavns Kommune på baggrund af en pressemeddelelse udsendt på engelsk: Copenhagen Energy investigating its strategic options. Udbyder delejerskab
Heri tilbyder Jens Kramer Mikkelsen et delejerskab til de betydelige værdier i Københavns Energi.
At dømme efter DONG's tilbud på NESA kan alene eldelen hos Københavns Energi opgøres til 5-10 mia. kr. Ved et salg af eldelen skal gevinsten deles nogenlunde ligeligt mellem Københavns Kommune og staten.
At værdien af Københavns Energi og NESA er så stor skyldes blandt andet, at begge selskaber ejer en tredjedel af Energi E2 - ejeren af de større kraftværker på Sjælland. Værdien er et tociret milliardbeløb
Mens NESA er et udpræget elselskab, så har Københavns Energi også 175.000 gaskunder, 28.000 adresser, der modtager fjernvarme, og et kundekartotek med en million vandforbrugere.
Hele den storkommunale biks har altså en værdi på et tocifret milliardbeløb. Går I efter en partner til den samlede koncern eller handler det her 'kun' om eldelen?
»Vi er åbne over for alle muligheder«, siger Bjarne Winge. Overvejer I at købe partnere?
»Som sagt er vi åbne over for alle muligheder, men som vi ser det, så handler det formentlig primært om at slå sig sammen med andre«. Det har været fremme, at I sammen med elselskaberne SEAS og NVE overvejer at byde på NESA?
»Det har jeg ingen kommentarer til«, siger Bjarne Winge.
Københavns Kommune har hyret Nordea Securities som rådgiver i processen, der ifølge Bjarne Winge tidsmæssigt skal matche udløbet af DONG's købstilbud på NESA. Altså 6. oktober.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager