Mennesker bliver ladt i stikken med regeringens forslag til en ny arbejdsmiljøreform, mener fagbevægelsen, oppositionspolitikere til venstre for regeringen og en arbejdsmiljøforsker. Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fastholder sit forslag, og Dansk Folkeparti er parat til at sikre ham det nødvendige flertal i Folketinget. Kritik af BST-pligt Den fælles front af kritik kom på en stor høring tirsdag arrangeret af LO forud for forhandlingerne i Folketinget. Utilfredsheden går især på, at ministeren vil afskaffe 50.000 virksomheders pligt til at være tilmeldt bedriftssundhedstjenesten (BST), der yder rådgivning om arbejdsmiljø. I stedet vil regeringen gennemføre en screening af samtlige landets 200.000 virksomheder, hvorefter de gode skal slippe, mens de dårlige skal tvinges til at modtage rådgivning. 11 år er for lang tid LO er som udgangspunkt positiv over for ideen, men finder det helt hen i vejret, at der vil gå 11 år, før alle virksomheder er gennemgået. Arbejdsmiljøforsker på Danmarks Tekniske Universitet, Peter Hasle, støtter LO. »Arbejdsmiljøindsatsen vil blive svækket, hvis der går 11 år mellem screeningsbesøgene. Virksomheder, der først er blevet godkendt, vil uundgåeligt svække indsatsen, fordi de så kan legitimere, at 'de gør det godt nok'«, siger han ifølge Ritzau. Krav af flere ressourcer til tilsyn afvises Men Claus Hjort Frederiksen afviser, at der vil gå 11 år mellem besøgene. Virksomheder vil sideløbende med screeningen få besøg af Arbejdstilsynet i forbindelse med kampagner rettet mod udvalgte brancher, eller hvis der sker alvorlige arbejdsulykker, lover han. LO kræver flere ressourcer til Arbejdstilsynet, så screeningen kan nås på tre år. Men ministeren vil ikke bevilge mere end de 65 ekstra mand, reformen foreslår. »Det er et spørgsmål om ressourcer, og vi synes selv, at vi har lagt et fornuftigt niveau«, siger han og peger på, at med hans plan vil Arbejdstilsynet årligt nå 25.000-30.000 virksomhedsbesøg mod i dag 15.000.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce