En fyreseddel, der vender bunden i vejret på livet, er slem nok i sig selv. Alligevel er der én ting, som er værre - at stå tilbage med spørgsmålet: Hvorfor var det lige mig, de prikkede ud? Det fortæller en 39-årig mand, der ønsker at være anonym, og som har oplevet begge dele - både at blive fyret og ikke få svar på hvorfor. Den eneste afskedsbesked fra cheferne på den tidligere arbejdsplads, Arbejdsformidlingen i Århus (AF), lød, at han havde »udvist mindre grad af personlig fleksibilitet«. Erstatning på 100.000 kroner Men den holder ikke i retten. En fyreseddel skal altid ledsages af en ordentlig begrundelse, slår retten i Århus fast. Derfor skal AF punge op med en erstatning på 100.000 kroner til deres tidligere medarbejder - en afgørelse som AF har anket til landsretten. »Byrettens dom er vigtig - for man har krav på en ordentlig begrundelse for en fyring. Ellers vil man som medarbejder komme til at befinde sig i en Kafkask proces, hvor man ikke har en chance for at forstå, hvad arbejdsgiverens bevæggrundene egentlig er«, siger DJØF's juridiske chef Rami Christian Sørensen, der har behandlet sagen ved byretten. Tilfredshed med afgørelse Søren Burcharth er formanden for DJØF's overenskomstforening, der samler de offentligt ansatte jurister og økonomer. Han er også tilfreds med afgørelsen. »Jeg forventer af moderne arbejdsgivere, at de er i stand til at se deres medarbejdere i øjnene og give en konkret begrundelse for, hvorfor det netop er dem, der bliver fyret. Det er det, man kalder ledelsesansvar«, siger han. Manden i sagens centrum var ansat i AF i fem år, indtil et brev dumpede ind på dørmåtten en morgen i februar 2002. Nedskæringerne i de offentlige budgetter havde tvunget Arbejdsformidlingen i Århus til at afskedige 20 medarbejdere, stod der. Og han var en af dem. Hvorfor mig? Alligevel kunne han ikke få svar på, hvorfor det netop var ham, de valgte ud. »Det mest ubehagelige ved sagen er, at de chefer, jeg arbejdede tæt sammen med, ikke turde se mig i øjnene og sige: Vi har valgt at fyre dig, ud fra de her konkrete præmisser. Det kan godt være, de har truffet en afgørelse, som set ud fra deres side er korrekt. Men jeg bør da i det mindste få at vide, hvad der ligger til grund for, at det var mig, de valgte at fyre«, forklarer han. Først da retssagen stod på, kom det frem, hvad AF's ledelse mente med, at deres tidligere medarbejder ikke var »personlig fleksibel«. Med henvisning til et par konkrete begivenheder, mente de, at hans stil var for arrogant. »Men den besked skulle han have haft med det samme. På den måde havde han haft mulighed for at forklare, hvad baggrunden for de konkrete episoder var, så ledelsen eventuelt kunne havde trukket fyringen tilbage og blandet kortene anderledes«, siger advokat Rami Christian Sørensen. Alligevel var det for den 39-årige en lettelse at få opklaret, hvorfor netop han røg i svinget - og ikke en af hans kollegaer. »Jeg er ikke enig i deres vurdering, men alligevel er det rart at få klar besked«, siger han. Administrationschef Tove Michaelsen fra AF i Århus vil ikke kommentere sagen, før landsrettens afgørelsen er faldet. Navnet på den tidligere AF-medarbejder er redaktionen bekendt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























