Der er blæst til kamp om de danske boligsælgere. Inden for de seneste år har et voksende antal advokater fået autorisation som ejendomsformidlere og konkurrerer på lige fod med ejendomsmæglerne om at sælge boliger. Og der vil komme flere, forudser Henrik Høpner, formand for Danske Boligadvokater. »En advokat kan sælge et hus til mellem en tredjedel og halvdelen af det salær, som ejendomsmægleren forlanger. Det hænger sammen med, at advokaterne har en helt anden omkostningsstruktur - vi bor ikke i stueplan på byens bedste beliggenhed«, siger han og peger på, at den typiske ejendomsmæglerudgift ved salg af et hus til 2,5 millioner kroner vil beløbe sig til 110.000 kroner. »Advokaten kan lige så godt som ejendomsmægleren annoncere boligen på internettet. Og han behøver ikke have et køberkartotek på 200 - én køber, der vil give den rigtige pris, er nok«. 245 advokater har autorisation Ifølge Økonomisk Ugebrev har 245 advokater i øjeblikket autorisation som ejendomsformidlere, mod ti gange så mange ejendomsmæglere. Formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, er imidlertid enig med Henrik Høpner i, at flere advokater i fremtiden vil ind på ejendomsmarkedet. Men han opfatter det ikke som en stor trussel. »Mange gør det af nød, ikke af lyst. Det skyldes, at de mindre advokater, især i provinsen, generelt er truet på levebrødet. Dels har de mistet monopolet på at berigtige ejendomshandler, dels er der også i advokatbranchen en tendens til at slutte sig sammen i store firmaer«, siger mæglernes formand. Samme omkostninger Steen Winther-Petersen tilføjer: »Når prisen er lav, kan det jo være, fordi advokaterne underbyder markedet for at komme ind. Og hvis de skal konkurrere på lige vilkår med de store mæglerkæder og deres flotte boligbutikker - og det skal de, hvis deres forretning er afhængig af ejendomshandel - så får de altså på et tidspunkt samme omkostninger«. Flere fordele Henrik Høpner mener, at advokaterne har flere fordele end prisen. »Vi er vant til at repræsentere køber, så som sælgers mand ved vi nøjagtig, hvad købers advokat vil spørge efter og skaffer papirerne med det samme. Og advokaten har kompetencer, som ejendomsmægleren ikke har: Han kan for eksempel rådgive om testamente og bodeling i forbindelse med boligsalget«, påpeger Høpner. Til det svarer Steen Winther-Petersen: »Hvis advokaten blander et testamente ind i bolighandlen, så er det efter min opfattelse mersalg, som vi andre tit bliver kritiseret for. Advokaterne vil gerne slå på deres uvildighed, men den slags kan gå ud over troværdigheden«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.